Alle tror jo på det de ønsker at tro på, og så kalder man det viden. Det er endnu ikke bevist, at rygning er farligt. Det er muligt, at nogen får dødsstødet ved at ryge, men så har de haft en anden skavank ved siden af, der er den mere indirekte årsag til døden. Stop dog med alle de "beviser". Man kan ikke bevise noget som helst. Huller i Ozonlaget og hvad ved jeg. Teorier, Hypoteser. Man bør aldrig drage konklusioner ud af teorier. Men det er lige det man gør. Det kan man dog ikke altid belaste forskerne for. Men der er ret så mange, der er mere end interesseret i at snage i forskernes hypoteser, for derefter at drage konklusioner ud af dem. Og så siger man: "Forskerne mener"; og så behøver man nemlig ikke at sige mere, for så ryster de fleste af skræk. Men, "mener", er ikke det samme som at have "bevist".

Man hører så ofte sætningen: "Mange forskere mener" eller "Flere og flere forskere mener"

Fordi mange eksperter mener det samme, behøver de jo ikke at have ret. "Hvis de kloge var de fleste. Sikke kloge de ku’ blive, hvis de bare var nok". For øvrigt kan eksperter ikke bevise noget ved en flertalsbeslutning, hvad de heller aldrig har påstået. Om de så var nok så mange, så er det stadig eksperimenterne og forsøgene der er det afgørende. Om der så kun er én ekspert der har nået til et resultat, så er det stadig hans resultat der vil blive afgørende, også selv om 100 andre siger noget andet. Men selvfølgelig er der også politik og magt inden for disse rækker. Dette er forskere da også vel bekendt med.

Hvis nogen fortæller mig, at mit hus brænder, forlanger jeg selvfølgelig ikke bevis, inden jeg forlader huset.

Men, det er det med, at "ulven kommer". Har man først hørt det tilstrækkelig mange gange uden at se nogen ulv, så tror man ikke på det mere. Eksempelvis fortalte "eksperterne" i firserne, hvordan AIDS sikker ville udrydde det meste af jordens befolkning inden for de næste 10 til 20 år. Man gik ud med bål og brand, for at skræmme en hel verden til at holde op med at dyrke sex. Hvem mon havde betalt dette bestillingsarbejde for at få eksperterne til at sige dette? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at nogle stærke religiøse grupper i verden altid har være sure over den frie seksualitet der så småt var ved at blomstre op. Den blev med ét huk slået 30 år tilbage på grund af disse skrækkampagner, støttet af eksperter. Den fik endda alle de store skuespiller til at hoppe med. Og da sagde man også, at når så mange siger det, så må det da være rigtigt. Dette til trods for, at de almindelige læger på hospitalerne vidste noget andet: Nemlig, at det er enormt svært at blive smittet med AIDS, faktisk lige så svært som at vinde i lotteriet. Men læg lige mærke til, at eksperterne meget hurtig stod af vognen igen. Og da man så manglede nogle til skrækkampagnen, så brugte man skuespillerne. De er jo altid grådige nok, når der er brug for noget der fremmer deres berømmelse. Nej; lyt aldrig til flertallet og vogt dig, når der bliver brugt skuespillere, hvor der "kunne" have stået en ekspert.

Jeg er lige glad med hvor mange forskere der mener det samme. Det jeg ikke er ligeglad med er, at hele verden råber og skriger om at vi forurener, baseret på flygtige holdninger fra signaler fra snart den ene forsker og snart den anden. Og uanset om to tredjedele af verden har den samme holdning, så forurener man lige meget. Så hvad hjælper det at man er mange der mener det samme. Jeg tænker på, at det jo samtidig er de samme to tredjedele der er med til at forurene. Altså et eksempel på at ideologi og handling ikke følges ad. Man må ikke tro, at man løser forureningsproblemet ved at oplyse om at der forurenes og at hvis man bare skaber apostle nok til at modarbejde forurening, så løser det nok problemet.

Men løsningen af problemet ligger et helt andet sted. Mennesker er blevet afhængig af industri, maskiner og materielle goder. Ja vi er endda blevet narkomaner af det. Og så længe vi er det, så nytter det ikke noget, at vi råber om forurening. For ét er sikkert, vi slikker gerne den sidste dråbe olie op af jorden for at holde maskineriet i gang. Så kan vi tale om at spare på strømmen o.s.v. Alt sammen er kun bagateller her. Vi taler om landbrugsforurening. Men gud nåde og trøste den købmand der ikke har fyldt hylderne op med alverdens tilbud til de rigtige priser. Og hvad ville der ske hvis vi pludselig fik rationering på benzin. En ganske lille strejke kan få de laveste instinkter frem i så at sige de fleste mennesker. Skal vi virkelig standse forureningen og misbrugen af ressourcerne. Så er der kun én vej, og det er 150 år tilbage til fremtiden. For det er nemlig den eneste måde vi som menneske har en fremtid.

Regeringen gjorde med sin Pinse-pakke i 1988 sig uvenner med Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk McKinney Møller. Planen om at sænke virksomhedsskatten fra 34 til 26 procent skulle nemlig ikke gælde for olie- og gasudvinding - og den står Mærsk McKinney Møller for. Forslaget nævnte ikke Mærsk ved navn, men han er den eneste, der udvinder olie.

Så kan man spørge: Er det rimeligt at give skattelettelser til nogle virksomheder og ikke give det til andre? Eller skulle Mærsk være glad for, at han til gengæld slipper for CO2-afgift? Bør regeringen i det hele taget lave særlove, der stiller nogle bedre eller dårligere end andre?

Ja selvfølgelig skal regeringen lave særlove, men naturligvis ikke for at stille nogle bedre eller dårligere end andre. Men det er jeg heller ikke sikker på, at være tilfældet med skibsreder Mærsk McKinney Møller. Jeg mener heller ikke at vi alle sammen er lige. Vi er ligeværdige, men vi er alle sammen forskellige. Og dermed mener jeg, at jo mere man tager hensyn til folks forskellighed, jo mere retfærdighed vil der råde.

Er der mon nogen sinde nogen der har undret sig over, at en direktør får en højere løn end en arbejder. Eller fordi en evnesvag skal have omsorg 24 timer i døgnet, så skal vi andre også have omsorg 24 timer i døgnet. Jeg er godt klar over, at dette kan siges, at sætte sagen på en spids. Men ikke desto mindre, så har vil vel alle sammen i dette samfund vores helt specielle særpræg, som vi påberåber, at der skal tages hensyn til.

Man kan vel altid diskutere, om det eller det hensyn tager overhånd, og det skal vi også. Men i relation til "Danmarks standart", så er jeg helt sikker på, at såvel regering, folketing, som erhvervslivet har styr på hvilke fordele eller ulemper Rederiet Mærsk McKinney får tildelt.

Når jeg satte "Danmarks standart" i situationstegn er det fordi jeg gerne vil uddybe hvad jeg mener med denne standard. Det er nemlig almindelig kendt, at regering og folketing selv fastsætter deres gage. Det er også kendt, at visse faggrupper, kontrollere sig selv, såsom: Læger, politi, PET, o.s.v.

Vi ved også at der tildeles særlove for virksomheder, med væsentlig produktion til eksport.

Vi kan bestemt diskutere om disse forhold er rimelige. Men i dag er de efterhånden en anerkendt dansk standard. Som der vel så også burde gås nærmere i sømmene.

Men jeg tror, at når det drejer sig om Rederiet Mærsk McKinney, så er det så enorm stort, at vi er nødt til, som almindelige borgere, enten at mene noget sort eller noget hvidt. Vi kan simpelt hen ikke rumme dimensioner af denne størrelse.

Regeringen taler ofte om at befolkningen skal dæmpe forbrugsfesten. Den indfører sparerunder og opfordre til tilbageholdenhed. Nogen gange bruger de økonomiske argumenter og andre gange miljømæssige. Men er regeringer overhovedet interesseret i økonomiske besparelser eller i et bedre miljø.

Nej, selvfølgelig er regeringen da ikke interesseret i, at vi sparer. Men det er altid det bedste argument der findes, for at berolige de flest mulige mennesker, når det engang imellem kører for stærkt. Man er interesseret i at få nogle penge i statskassen. Dette kan kun ske ved størst mulig forbrug; det vil sige, at "maskinen / samfundet" skal køre på højest mulig gear.

Jeg kan nævne et eksempler: Cigaretter!! Uh ha, da, da. Giftig; siger man. Hvorfor skal der så være lige så høj afgift på de milde cigaretter, hvor der kun er den halve gift i? Hvis man lod de milde cigaretter koste det halve, så var der mange der gik over til dem. Der sker jo det, at når man har røget de milde cigaretter i to dage, så føles de akkurat lige så kraftige som de stærke. Men de er jo stadig kun halv så giftige. Endvidere er det en god overgang til at stoppe rygning på. Dette forslag er stillet af mange til folketinget. Men der er endnu aldrig nogen der har fået svar. Jeg selv indbefattet.

Spiritus: Man lægger afgift på spiritus, for at dæmpe forbruget; siger man. Men dem der har trang til den slags sager, de skal nok få det alligevel, om de så skal bruge de sidste kostpenge. Eller om de så skal undlade at betale husleje. Og dette ved Regeringen og Folketinget godt.

Brokker vi os for meget? Har vi det ikke godt i forhold til de sultne børn i Afrika? Jo, vi brokker os måske for meget. Men jeg synes nu engang imellem, at vi brokker os over det forkerte. Vi bliver rent faktisk styret af pressen, til det vi skal brokke os over. Og så længe vi brokker os over det de har bedt os om, så brokker vi os ikke om det egentlige vigtige.

Det jeg mener med det egentlige vigtige, det er vores velfærd. Ikke materielt, men det med livskvaliteten. Kunne man forestille sig, at alle danskere begyndte at koncentrere sig om at sætte forbruget ned, til fordel for et sundere liv, og kun ville tjene lige præsis de penge der skulle bruges til mad og tøj. Men alt det sørger pressen for, at vi ikke skal komme i tanke om.

Det er jo nemlig rigtigt, at vi mangler ikke noget materielt. Men vi har til gengæld en elendig livskvalitet. Beviset ser man f.eks. på de overbelagte sygehuse, den stigende kriminalitet, de unges øgede brug af stimulanser, middelalderens øgede brug af øl og spiritus. Der er flere og flere ældre der bliver demente eller havner i depression. Og ikke mindst, den større og større almene utilfredshed med alting.

Selvfølgelig er der grund til beklagelser. Og selvfølgelig er miljødebatten berettiget. Og selvfølgeligt kan naturen ikke selv klare alt vores svineri og hensynsløse forbrugen af dens ressourcer. Hvor mange dyr bliver der ved med at være, hvis vi ødelægger deres hjem og skyder dem, fordi vi godt kan lide deres pels / tænder osv.!? Mange dyr er allerede uddøde, alt for meget regnskov er fældet og drivhuseffekten tager til, for hvert år, der går. Er det måske et tilfælde, at gletscherne er ved at smelte? Det kan selvfølgelig ikke være rimeligt, at efterlade en sådan arv til vores børn. Jeg vil naturligvis ikke prøve at bortforklare, at vi jordboer har et miljøproblem.

Problemet er bare, at der ikke kan gøres noget ved det. Et oprør imod det svineri vi ser i dag, vil kun være muligt fra folket. De egentlige magthavere der er den direkte årsag skal man i hvert tilfælde ikke regne med. Og folket er gjort så passive og sløve, at de slet ikke sanser muligheden for et samlet oprør imod systemet. Bekvemmeligheden har gjort os sløve, og teknologien har gjort os passive. Fra højere instans har man omhyggeligt sørget for, at få splittet folk i alle mulige samfundsgrupper, og så derefter spiller man grupperne op imod hinanden. Tænk bare på fagbevægelsen, som i dag er så højreorienteret som noget kan være. Den har delt sig selv op i så mange grupper, at den med sikkerhed ved, at dens medlemmer er passiviseret.

De egentlige magthavere har fået den totale magt, men bilder stadig befolkningen ind, at vi har demokrati. Det er simpelthen så snedigt indrettet, at et hvert forsøg på at gå imod, kun vil knække den der forsøger at gå imod. Forureningen stopper først, når menneskeheden er udryddet. Men tro mig, der skal meget til, og det bliver en sej død. Indtil nu, er det kun menneskets sjæl der er død. Og dette er da også en væsentlig årsag til, at ingen gør noget ved svineriet. Et ufølsomt menneske er ligeglad, det registrere ikke mere.

At folk skulle være begyndt at få øjnene op, den hopper jeg ikke på. Man interessere sig for miljøet så længe pressen kan tjene på at skrive om det. Men bølgen forsvinder samme dag pressen ikke skriver mere, og dermed også debatten.

Der er mange der påstår, at debatten om miljøforurening er stærkt overdrevet. Selvfølgelig foregår der miljøsvineri og forurening, og selvfølgelig er det overdrevent. Egentlig tror jeg ikke det er farligere med de forskellige udslip der er i dag sammenlignet med tyverne, trediverne og fyrrenes kulos fra fabriksskorstenene samt de private skorstene. Men på dette tidspunkt havde man også et skjult problem. Lægerne og politikerne talte også dengang om, at nu må vi gøre noget ved den usunde røg fra skorstenene. Dette gjorde man velvidende om, at langt de fleste sygdomme og dødsfald skyldtes sult og fattigdom, fordi de rige ikke ville give de fattige arbejdere den løn de havde fortjent.

I dag har vi en masse forurening fra vands fra lands og fra luften og vi ryger, som vi altid har gjort, bare ikke så meget fra skorstenene. I dag taler lægerne og politikerne også om, at det må vi gøre noget ved. Dette gør man for at aflede opmærksomheden fra den egentlige synder til de alvorlige psykiske og fysiske lider, som samtlige mennesker må døje med.

Langt den største årsag til disse lidelser vi ser i dag, skyldes, at mennesker er gjort materielle og kolde, til fordel for erhvervslivets evindelige plagen om at vi skal forbruge mere og mere, så de kan tjene endnu højere profitter. Mennesker er gjort til robotter, vores livsnerve er skåret over, og de egentlige magthavere (kapitalen) kan gøre med os hvad de vil. Det vil sige, at enhver individualitet og selvstændighed er taget fra os. Med andre ord, det er ikke fattigdom og sult som i trediverne vi bliver syge og dør af i dag. Men de utallige lidelser vi pådrager os i dag, skyldes udelukkende åndelig sult og åndelig fattigdom.

Den almindelige borger, er i dag økonomisk bundet op på hænder og fødder, (stavnsbundet). Han er blevet tryllebundet i materielle goder, for at holde kæft. Han er passiviseret til det yderste. Han er rent beslutningsmæssigt gjort sløv, og er kun i stand til at handle efter pressen. Men pressen skriver mere om hvad vi skal købe af materielle ting, og hvem vi skal ligne. Og derfor er mennesker mere optaget af alle andre øvrige forbrugsting. Tro endelig ikke, at vi er et selvstændigt folk, der er i stand til at handle frit. Og alt dette, er pressen og reklamefolkene udmærket klar over.

Det hele er én stor gang fupnummer. Selv salmonellafaren er et fupnummer. Der er nemlig en anden ting, som pressen aldrig fortæller os. Menneskers immunforsvar er generelt blevet ringere med årene, og dermed er vi selvfølgelig blevet meget mere sårbar over sygdomme, som bakterier og virus m.m. Og det er måske her vi engang skal møde vores endeligt.

Ja, hvad er dyr egentlig for nogle skabninger. Det er som om mennesket bilder sig ind, at dyrene kun er blevet til for dem. Det er rigtigt, at de fleste dyrearter altid har ernæret sig af hinanden. Men ingen andre end mennesket har fundet på at spærre en anden dyreart inde, og binde den fast, for at tjene profit på dem. Alle andre dyrearter fanger et andet dyr, når det er sulten, for at overleve. Det har grønlænderne indtil for nylig også gjort. Det ser jeg ikke noget galt i.

De dyr der er rovdyr, det er dem med rovtænder, de æder andre dyr.

De dyr der er vegetarer, det er dem uden rovtænder, de æder planter.

Men har mennesker rovtænder i en sådan grad, at vi ligefrem behøver at spærre dyrene inde og binde dem fast for at vi kan overleve. Jeg vil endda påstå, at hvis det kommer til stykket, så kan mennesker slet ikke lide dyrekød. Vi er den eneste dyreart, der koger steget eller på anden måde tilbereder det dyrekød vi spiser. Vi kommer salt, peber, eller andet krydderi på det, for at få dyresmagen væk. Vi parterer det i små stykker for at det ikke skal ligne et dyr. Jeg tror ikke, der er mange, når de ser de pæne pakker i forretningerne, der tænker over at det er fremstillet af et tidligere levende dyr, og at dette dyr har levet under de mest modbydeligste forhold et levende væsen kan komme til at leve under.

Hvis man mener, at "humane" betyder menneskelige, så er der noget der tyder på, at vi måske skulle koncentrerer os om at gøre mennesker "humane" i stedet for. På den måde er der måske en chance for, at vi kan begynde at behandle dyrene ordentligt. Det er lige som om, at uanset hvordan landmændene behandler dyrene, så bliver det retfærdiggjort i økonomiens hellige navn.

Hvis den mængde korn man fodre en gris med, blev brugt direkte til menneskeføde i stedet for til at fodre grisen med, så ville denne mængde korn kunne ernære 10 gange så mange mennesker. Og mennesket ville blive meget sundere.

Hvordan kan nogen kalde sig dyrenes beskyttelse, og så samtidig acceptere, at grise høns, køer, kalkuner, kalve m.m. stadig lever under de mest usle tilstande. Man siger fra såkaldte dyrevenners organisationer, at man prøver langsomt, at forbedre forholdene. Og gang på gang giver man så disse dyremishandler deres blåstempel på, at det er i orden, (en slags kompromis siger de). Det koster jo heller ikke dem noget. Det er jo ikke "dyrenes venner" der bliver mishandlet. Disse landmænd lægger så ansvaret fra sig, og siger, "at dyrenes organisationer har sagt god for forholdene". På den måde er dyreorganisationerne, de egentlige medskyldige.

Jeg vil håbe, når en dag det hele er overstået, at der vil blive rejst en domstol, i lighed med Nuernberg-processen fra 2. verdenskrig, således at der er nogen kommer til at stå til regnskab for disse modbydelige forbrydelser.

Efter anden verdenskrig kunne fanger fra tyske koncentrationslejre berette om, at de var blevet behandler som dyr, eller værre. Jeg tror næppe, at de kunne være blevet behandlet værre end dyr.

Men hvorfor skal mennesker i det hele taget behandles anderledes end dyrene. Man burde sætte en standard, der påbød, at ingen må behandle dyr ringere end mennesker. Jeg tror ikke der findes grænser for hvad man er i stand til at byde dyrene, i produktionens hellige navn. Det er så modbydeligt, at hører, når landmændene bruger ordet "produktion" om de levende væsener, de har i deres varetægt

Dyrene er jo trods alt vores brødre og søstre i det store hjul eller kredsløb. Vi lever og indånder den samme luft. Vores organer er indrettet ens. Den største forskel er, at vi ser forskellig ud. Det er utroligt, at man stadig kan bevare det livssyn; at mennesker skal herske over dyrene, fordi kirken, som altid har være magthavernes højrehånd, har haft interesse i at fejlfortolke 1. Mosebog. En ældgammel religiøs skrøne, som er den direkte årsag til, at landmændene kan gøre med dyrene som de har lyst til. Og deres lyst må nok siges at være stor.

Det er kun 150 år siden man gjorde det samme med slaver. Man sagde, at de sorte havde ingen sjæl, altså kan de ikke blive kristne, og må være dyr, og så har de kristne ret til at gøre med dem som de vil. Og det gjorde man så. Vi har ikke landbrug i Danmark; vi har en masse koncentrationslejre for dyr. Ja hvis der er noget der kan gøre mig rasende, så er det dette modbydelige svineri der foregår på landet. Og der er jo ingen, der kan komme de stakkels dyr til undsætning. Landmændene er åbenbart ikke komme videre i deres udvikling. Men det er jo som regel også dem der stadig er religiøse.

Hvis nogen skulle få den tanke, at tro, at jeg er bybo og romantiker, så tro endelig om. Jeg er opvokset på landet, og har arbejdet med dyr, som bondekarl fra jeg var 12 år til jeg var 18. Det er mange år siden, men jeg så rigeligt. Det er desværre ikke blevet bedre siden 1960.

Jeg hørte engang nogen sige: "At man kan jo bare købe økologisk; for på den måde vil det være forbrugerne, der bestemmer. Udbudet vil følge efterspørgslen".

Dette vil med andre ord sige: Lad de fri kræfter bestemme. Men hvor vil man sætte grænsen? Og hvor langt vil man gå? Altså:

Udryd bare alle hvaler i havet. Forbrugerne kan bare lade være med at købe dem.

Lav alle de dyreforsøg til sminke, som du vil, uanset metoden. Kvinderne kan da bare lade være med at bruge sminke.

Hvorfor siger man ikke også: Kør som du vil på landevejene, folk kan da bare holde sig væk fra vejene.

Tilbyd de lønninger du har lyst til at byde lønmodtageren. Folk kan da bare lade være med at arbejde.

Men nu har vi engang en lov og et retssystem. Men hvis lovgivningen ikke snart begynder at passe deres arbejde, så får vi netop dette anarki, som der vel egentligt allerede er godt i gang.

Det er for slapt at lade forbrugerne bestemme, hvordan dyrene skal behandles. Og det er det også, når man hører landmænd tørre ansvaret af på forbrugerne. Hvis ikke landbruget kan stå inde for, hvad de udsætter dyrene for, må de selv sige fra. Det er i den forbindelse fløjtende ligegyldigt, om forbrugerne vil betale for det. Ansvaret er hos landmændene - og politikerne, der tillader det.

En anden ting i samme boldgade: Landmændene fortæller tit os forbrugere, at vi bare skal efterspørge de rigtige varer. Så skal de nok producere dem, som vi vil have dem. Men når nu hovedparten af varerne går til eksport, tvivler jeg på, at vi kan overdøve udenlandske forbrugere.

Hvad forbrugerne vil have, er fuldstændig irrelevant. Vi skal nemlig slet ikke have muligheden for at købe produkter, der koster dyrene lidelser.

Det er fuldstændig rigtigt. Hvis forbrugeren lod æggene ligge i forretningen til de rådnede, så stoppede svineriet fra producenten. Og forhandleren ville få det kvalmt. Men så enkelt er det ikke og sådan hænger verden ikke sammen. Forbrugeren køber svineriet, og derfor får det ingen ende. Skal vi så bare lægge hænderne i skødet og sige. NÅ.!!.

Hvordan kan vi have tillid til, at æggene til 20 kroner er fra fritgående høns. Der findes begreber som burhøns, skrabehøns, fritgående høns og landhøns og hvad de ellers kalder det. Alt sammen for at forvirre forbrugeren, eller for at lempe forbrugerens "samvittighed". Det er én stor pærevælling det hele. Der findes så få virkelige fritgående høns, at man godt kan glemme det’ i denne sammenhæng. Når producenterne siger fritgående, så betyder det kun, at hønsene har fået 5 kvadratcentimeter mere. De har endda fået Dyrenes beskyttelse til at give dem det blå stempel for det.

Jeg er selv vegetar, men spiser dog æg og mælkeprodukter. Men med det svindel der er på markedet omkring markedsføring, så er det eneste jeg ser på, "datoen og størrelsen". Det eneste jeg kan gøre, er at være med til at skabe debat om emnet. Du må ikke være så naiv at tro, producenterne standser, så længe der er penge i det. Hvis vi dansker ikke køber deres svineri, så er der et marked uden for landet. Og som man ved, så er danske landmænd jo stærkt interesseret i eksport, og får al den opbakning fra regeringen de beder om.

Hvad angår landmændenes udvidelse af stalde, så kan jeg godt garantere for, at det kommer ikke dyrene til gode, hvis jeg kender landmændene rigtigt. De EU penge de får til udvidelser, de vil kun blive brugt til at sammenstuve endnu flere dyr. Dette her drejer sig heller ikke om løsdrift kontra bundne dyr. For hvad hjælper det, at dyrene bliver sluppet "fri" i en stor stald, hvis de stadig kun har en halv kvadratmeter at gå på, fordi man så bare anskaffer endnu flere dyr.

Mennesker er de eneste dyr, der har love. Og hvorfor? Fordi vi har lavet intelligente samfund, hvor den kloge kan styre den mindre kloge. Der sker bare noget underligt noget, når vi alle sammen er lige kloge. Men love ville i virkeligheden være ubrugelige, hvis vi ikke var i stand til at transcendere dem til samvittighed. Altså hvis det ikke er ulovligt, at mishandle dyr, så vil vi heller ikke få samvittighedsnag af det. Dyr kan jo godt mishandle andre dyr, uden at blive anfægtet af en samvittighed. De har ingen intelligente love, altså bevidsthedslove.

Når der står i de ti bud, Du må ikke stjæle. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke bedrive hor, o.s.v. Så er det ikke fordi vi skal tage hensyn til andre eller den næste om man vil. Dem er vi jo i virkeligheden bedøvende ligeglade med, når det kommer til stykket. men det er for at beskytte os selv. Beskytte os mod en dårlig samvittighed, der får os til at rådne op indvendig fra, fordi vi som mennesker igennem flere årtusinder har indavlet begrebet godt og ondt, og er utrolig følsom over for samme. Og der er nok der er villige til at fremstille love.

Det viser sig, at jo mere mennesker der handler imod deres samvittighed, eller tilsidesætter den til fordel for penge eller anden gunst, jo større er sandsynligheden for, at de bukker under for alverdens sygdomme, og i det hele taget har en dårlig livskvalitet. Og så er det vi får disse ondskabsfulde mennesker, der ynder at holde andre væsener indespærret. Det de i virkeligheden er i gang med, det er, at kæmpe og trodse deres egen skæbne. Allerbedst var det, at slet ikke have nogen samvittighed. Først da tror jeg på, at verden bliver rigtig god at leve i.

Så på en måde kan man sige, at også naturen selv har sin egen lovgivende , udøvende og dømmende magt. (nemesis). Så vi behøver egentlig ikke, at blande os så meget. Det vil sige, at jeg tror det vigtigste og eneste der kan gøres, er at gøre hinanden opmærksom på disse af mennesker glemte naturlove, så vi på den måde kan løsrive os fra de menneskeskabte intelligente love.

Grunden til, at jeg ikke spiser dyr, skyldes meget den måde dyr bliver behandlet på. Men det er langt fra den eneste årsag. Dyrekød er ikke menneskeføde, da mennesket ikke er et rovdyr. Da jeg i sin tid stoppede med at spise dyrekød, så skete der en masse ting med mig, rent følelsesmæssigt. Der kom faktisk liv i kroppen på mig. Og dette er den væsentligste årsag til, at jeg stadig her ca. 12 år efter er vegetar, altså med den undtagelse, at jeg spiser og drikker mælkeprodukter og spiser æg.

At man har været landmand i 10 år, er ikke det samme som at have kendskab til dyr og naturen. Det betyder bare, at landbrug og svineproduktion er noget der er penge i. Det løber mig koldt ned af ryggen når jeg hører ordet svineproduktion. man produkserer svin. Et produkt!!. Når man bruger sådanne udtryk, så har man ikke meget kendskab til naturen, og slet ikke til grise. Så ville det være mere passende at sige, jeg har forstand på produktion og bedrift, altså penge. For det er nemlig en fabrik det drejer sig om her, hvor der bare skal så mange dyr igennem maskinen som muligt, på så kort tidsrum som muligt, og til så lidt føde som muligt, og til så høj en pris som muligt.

Det er dog ikke så meget den enkelte landmand jeg anklager, men hele det maskineri de her repræsenterer. Det er jo heller ikke en pistol der dræber, det er mennesket der styrer ''pistolen'',

Da der ikke findes nogen facitliste over menneske / dyrelivet, er der også frit slag for hvad der er sandheden i alt dette her. Jeg selv tror på, at det er sandheden, uanset hvilket menneskesyn man har. Vi vil jo altid tale ud fra det sted hvor vi befinder os på sandhedens bjerg. Altså har dette noget med menneskesyn at gøre, om man er imod eller for dyreforsøg / mishandling.

Vi skal ikke mere end et par hundrede år tilbage i tiden, hvor de kristne to på slavetogt, og hvor de sagde, at slaver var laverestående end mennesker, og at negre i det hele taget ikke var mennesker. Det var virkelig et livssyn, som men mente ret så alvorligt, indtil man blev klogere. I dag vil alle da sige, at negre er mennesker lige som alle andre. Men det jeg vil sige er, at menneskers sandhed ændre sig fra det ene århundrede til det andet.

Per definition ser jeg ikke noget galt i, at det ene dyr / menneske æder det andet. Dette foregår overalt i naturen. Problemet i dette emne er, at mennesker har hævet sig over naturen, (altså i fantasien). Det kan nemlig ikke lade sig gøre, at melde sig ud af naturens orden. Uanset om vi bruger den ene eller anden målestok for vores værd, i vores tilfælde intelligensen, så er vi stadig underlagt naturens orden. Geparden kunne sige, at den er det vigtigste på jorden, fordi den kan løbe hurtigere end alle andre. Giraffen har den længste hals o.s.v. Et hvert væsen kunne ud fra denne terminologi med rette håndhæve at netop den, var en særligt udvalgt skabning, lige som mennesker gør det ud fra intelligensens målestok. Det er klart, at set med menneskers øjne, da er det vigtigste for os, at vi overlever som art, og det er da også indlagt i vores gener, at vi drager omsorg for det.

Men for mange hundrede år siden blev der puttet religion ind i mennesker. En kraftsvulst vil jeg kalde den, der forkludrede vores syn på os selv. Vi begyndte at bilde hinanden ind, at vi var "åndelige" væsener, der skulle lægge det naturlige bag os og bekæmpe det med alle midler. Det åndelige kaldte man det gode og det naturlige kaldte man det onde. Dette forkvaklede livssyn ser vi så resultatet af i dag.

Det svarer til at nogle mennesker, og de findes; der kun bruger deres hoved; de asiatiske "lamaer" til eksempel, De har fra barns ben kun brugt deres hoveder, og de har stort set ingen følelser i resten af kroppen; (En lama er bundet stramt ind fra halsen og nedefter fra ganske lille til han bliver voksen), det eneste de skal lære at bruge er intelligensen. Hvis sådan en lama pludselig mente, at hans hånd var i vejen for ham, så kunne han faktisk skære den af, og ville ikke savne den. Det samme kunne han gøre med sine ben, og den øvrige krop ligeså. Han bruger jo kun hovedet. Det vil først gå galt, når han skal til at spise og drikke. Men så er det for sent.

Jeg mener, at ethvert dyr, fugl, fisk eller plante, i en større helhed er Ét stort legeme, og vi kan ikke bare skære noget af det væk eller gøre med det som vi finder for godt, uden at det får en indflydelse på det øvrige legeme. Men dette er kun den ene side af sagen.

Vi er som mennesker underlagt valg, altså at gøre eller ikke gøre. Dette medføre et ansvar for dette valg eller en konsekvens. Vi har med andre ord mulighed for at efterrationalisere, om det var det rigtige valg, for så at kunne handle anderledes en anden gang. Da vores handlinger har en konsekvens, så følger der også en samvittighed, på grund af religionen, der handler om godt og ondt.

Jo mere vi mennesker undertrykker samvittigheden, jo mere hårdhjertet bliver vi (forhærdet).

Jeg siger ikke, at vi skal underkaste os samvittigheden, men vi er nødt til at tage højde for, at den er i og alle sammen, indlagt som arv, (kraftsvulst) igennem århundrede generationer. Hvis vi ignorerer den, så rådner vi simpelt hen op af indestængte fortrængte følelser.

Det der sker i dag, er at vi som mennesker bilder og ind, at vi kan det hele. "Vi har smidt gud ud". Og gang på gang slår vi hinanden i hovedet med sætninger som. Hvem siger det? Hvor står det skrevet? O.s.v.

Men, hvis vi bare havde smidt gud ud. Hvis vi bare havde smidt samvittigheden ud, så havde vi ikke direkte påført os mental skade. Men det har vi ikke: Overtroen lever i bedste velgående, såsom: Juleaften, dåben /konfirmationen, bryllupper, begravelser, Astrologi, healing, dyrkelse af sten, Nye religioner opstår, forskellige ismer, idoltilbedelse og meget andet. Alt dette vidner om, at mennesker alligevel ikke har smidt gud ud. Og derfor må vi som mennesker stadig tage højde for, at der er noget der hedder samvittighed, som er i stand til fortære et menneske på rekord tid.

Altså skal vi ikke bare opføre os ordentlig mod vores brødre og søstre (dyrene), for på længere sigt at overleve som art. Men også for vores egen helbreds / psykes skyld på kort sigt, lige her og nu.

Der er nogen der mener, at det står sløjere til med menneskets omgang med hinanden, end menneskets omgang med naturen (dyrene). Men her vil jeg bare lige sige, at menneskers forhold til hinanden og menneskers forhold til dyrene er to sider af samme sag. Hvis det ene var i orden, så var det andet det også, og visa versa. Ja, verden er faktisk holistisk. Dyremishandling har i allerhøjeste grad noget med menneskers livskvalitet at gøre.

Måske er der så nogen der vil sige: "Hvad med vores katte og hunde. Er det i orden at spærre dem inde?": Katte og hunde er jo som bekendt husdyr. Det vil sige, de er tæmmede. Og det gør er ret stor forskel på deres adfærd fra vilde dyr.

Et dyr der er tæmmet, er nemlig også et dyr der aldrig bliver voksen. Den slipper ikke sine forældre, som er mennesket, til forskel fra de vilde dyr. Dette betyder så at hunde og katte i menneskers varetægt altid vil være legesyge børn. Mennesker har jo nøjagtigt det samme problem: Vi er nemlig også tæmmet, men det er af og selv og hinanden. Derfor har mennesker også et underligt adfærd, som ligger ret langt fra det vilde liv, og som forårsager de underligste adfærdsformer. Men hvorfor holder vi egentlig hund eller kat? Er det for katten / hundens skyld, eller er det for vores egen skyld?

Dette er et enormt stort spørgsmål. Og så vil jeg i samme åndedrag spørge; får man børn for børnenes skyld eller for forældrene. Men denne verden er under opbygning og dermed ufuldkommen. Ser man på forplantningsmekanismen i et større perspektiv, kan man vel sige meget kort, at seksualdriften nok skal sørge for at føre slægten videre. Men uanset af hvilken grund vi har et andet væsen i vores varetægt, så skylder vi det, at behandle det ordentligt.

Ved at behandle vores dyr ordentligt, kan man sige, at man kompenserer for deres fangenskab.

Ved kompensation forstår jeg; "midlet helliger målet". Men det er jo ikke bedre en at sige, "målet helliget midlet". Og her må jeg sige nej. Men igen, dette har noget med mig at gøre, fordi jeg er underlagt en samvittighed. Men der er forskel på hvilket mål man har i sigte. Når det drejer sig om mine katte, så er der ikke noget mål i sig selv forude. Det vil sige, jeg har ikke en speciel ondskabsfuld fremtidig hensigt for mine handlinger. Kun her og nu oplevelser, som vel i bedste fald kan siges at være neutrale. Men hvis det drejer sig om kompensation, så kan der ikke være tale om en neutral handling. Når man i dette tilfælde taler om kompensation, så er der også tale om en konflikt, og så kan man ikke udelukke samvittigheden. Og det er netop her hunden ligger begravet.

Nogle af de tæmmede dyr som mennesker holder i varetægt i dag, er måske kommet frivillige en gang fra tidernes morgen, hvor der måske lige frem har været tale om en pagt mellem mennesker og dyr. Princippet, (jeg hjælper dig, så sørger du for min tryghed og sikkerhed), dette kan både være en fordel for dyrene og menneskene. Altså sælger dyrene deres frihed til fordel for tryghed og sikkerhed

Menneske-samfund opstår efter nøjagtig samme princip. Magthaverne tilbyder tryghed og sikkerhed. Til gengæld giver folket afkald på deres frihed. Derfor er mennesker tæmmet på nøjagtig samme måde som dyrene.

Det jeg siger; er ikke at man skal slå nogen i hovedet, fordi de har dyr i deres varetægt. Men jeg siger, at de skal behandle dem ordentligt. Jeg er da udmærket klar over, at man ikke kan bede psykopater om at have medfølelse. Men vi som endnu ikke er psykopater, er nødt til at gøre opmærksom på, at der er nogen der er det. En psykopat er aldrig selv klar over at han er syg i hovedet.

Ja, jeg har selv 2 katte. Grums og Kit. De får endda ikke lov til at komme ud. Men som kompensation for det, så bliver de til gengæld møg forkælet. Vi har også 6 undulater, Disse fugle har et kæmpe voliere på altanen, og det har jeg det ganske udmærket med.

Vi mennesker er ikke er født som moralske væsener; men til gengæld er jeg sikker på at vi er født med en etik, i henhold til vores natur som menneske. Det er denne etik jeg forholder mig til, når jeg anklager dyremishandlere for at være psykopater. Fordi mennesker er ikke født til at mishandle. Det er noget der opstår i mennesker der selv er blevet mishandlet. I grove tilfælde ender det med psykopati.

Jeg blev en gang spurgt, om en flue har samme rettigheder som en abe. Jeg skal ikke forsøge at stille nogen facitliste op, men nøjes med at skitsere, hvad jeg mener at være etisk forsvarligt; ikke alene for dyrenes skyld, men så sandelig også for menneskets eget bedste. F.eks. vil jeg mene, det er etisk korrekt, at klaske en flue, der irriterer. Men det er ikke etisk korrekt, at føre kemisk krig mod fluer. Det er etisk korrekt, at slå ihjel for at æde, men det er ikke etisk korrekt, at sætte dyremishandling i system for at producere kød med størst mulig fortjeneste.

Vi er jo ikke fra naturens hånd kødspisere. Intet, absolut intet i vores anatomi antyder det. Prøv at sammenligne vores hjørnetænder med gorillaens. Der er ikke meget at prale af. Men en gorilla lever næsten udelukkende af plantekost. Vores hænder er som skabt til at plukke frugter og bær, ikke til at fastholde eller sønderrive et bytte. Vores tarmsystem er typisk for en planteæder. Altså meget modsat et rovdyr, der har en meget kort tarm. Vores tænder er også meget velegnede til plantekost, og aldeles uegnede til kød, hvilket du kan overbevise dig om ved at sætte tænderne i et stykke råt kød. Det skal koges eller steges, før vores tandsæt kan få has på det. Vores underkæbe er hængslet, så vi kan male føden. Rovdyr kan kun bevæge underkæben op og ned. Vores svælg kan kun klare meget små objekter. Kødspisere kan sluge temmelig store stykker. Vores gamle afdøde hund f.eks. inhalerede nærmest frikadellerne.

Jeg har hørt argumentationer der går ud på, at det er i orden at bruge dyr til forsøg, så længe det er til menneskets gavn. Men dyr skal selvfølgelig ikke bruges til nogen som helst forsøg, til gavn for menneskeskabte problemer.

Et menneskeliv er ikke mere værd end et dyreliv. Lad dog mennesker slå hinanden ihjel, så meget de vil, og lad dem skabe de problemer de har lyst til. Men kun psykopatiske mennesker kan finde på at lade uskyldige og umælende dyr tage ansvaret og dermed betale regningen for menneskers vanvid. Hvordan i alverden kan nogen finde på at sige, at så længe dyreforsøg er til fremme for menneskers sundhed, så er det i orden med forsøg.

Ville vi mennesker måske også synes, at det var i orden, hvis der fandtes en dyrerace der var os overlegen, at det ville være i orden at de gjorde med mennesker hvad de havde lyst til.

Indtil nu, kan man konstatere, at af samtlige forsøg der er gjort med dyr, der er mennesker ikke nået så meget som et skridt videre. Er mennesker måske blevet sundere. Er verden blevet bedre. Er krigene holdt op. Eller kan der nævnes eet eneste dyreforsøg, der har ført mennesker fremad.

Hvad gavner det f.eks. mennesker, at forske i abernes adfærd, Hvad rager det os om en så fjern fortid, før vi blev født, eller for den sags skyld efter vi er døde. Det var bedre om vi koncentrerede os om det liv vi lever lige nu og her. Eller sagt med andre ord, at være tilstedeværende hvor vi er lige nu.

Hvordan kan man tro, og bilde sig ind, at man forsker seriøst med aber langt ude i en jungle, på et næsten af mennesker ubetrådt område. Alene ved menneskers blotte tilstedeværelse, har man jo allerede selv påvirket forsøget. Ved et hvert forsøg, eller undersøgelse, vil subjektet altid være en del af objektet, hvorved forsøget eller undersøgelsen mister værdi. Og man skal endelig ikke få den skøre ide og tro, at man kan skjule sig for et dyr. For på dette punkt, når mennesker ikke dyrene så meget som til deres poter. Jeg vil endda påstå, at aber, langt tid inden forskerne når til deres område, ved alt om disse amatører. Den største fejl nogle forskerne begår, det er deres målrettethed efter et bevis. Derfor ser de ikke ret meget. De ser kun efter det de vil have bevis for, og overser derfor resten af objektet. Derfor er al forskning begrænset til menneskets snævertsynethed .

Man kunne jo tilsvarende spørge. Sæt nu, der en dag kom en autoritær udseende person og ringede på din dør med det kedelige spørgsmål. '"Vi har fundet frem til, at du ved at underkaste dig stærkt lidelsesvoldende og i sidste ende dødelige forsøg måske kan redde 500 andre menneskers liv. Vil du hjælpe os?" Udfra argumentationen om afvejningen af dyrenes rettigheder - holdt op mod følgerne for menneskeheden ved at droppe forsøgene, ja så burde du her lade livet. Men enhver kan se, hvor fuldkommen grotesk og urimeligt spørgsmålet er. Ingen er sat i verden for at ofre livet for andre, og du er selvfølgelig i din gode ret til at nægte. Dyr burde selvfølgelig have samme rettigheder.

Der var en gang en fattig bondemand, der havde en hest. Da det blev vinter, og maden begyndte at svinde ind, tænkte bonden, at det var vigtigere, at han selv fik noget at spise end hesten. Så han spiste hestens mad. Da det så blev sommer, og hesten skulle sættes for ploven, da var hesten så udmattet af sult, at den døde. Nu havde bonden ikke nogen til at trække ploven, og måtte dermed selv lide sultedøden.

Nu er der vel straks en der vil spørge: "Ville det være bedre, at bonden døde før hesten?" Det afhænger fuldstændig af, fra hvilken side man ser det. Hvis jeg havde været hest, havde jeg sagt ja, det er bedre at bonden dør først. Men i mine gener som menneske er der indlagt en anordning, der siger, at jeg skal overleve først. men: Vi har som menneske pålagt os selv et enormt ansvar, fra den dag vi begyndte, at jage vores bytte med våben. Vi gjorde os til denne planets hersker og underlagde næsten samtlige dyrearten vores herredømme. Dette indebære et ansvar for balance i naturen. Vi kan udrydde næsten alle dyr, og vi kan vælge at bevare dem det passer os. Altså har vi et valg, og dermed et ansvar. Men der er visse dyrearter vi ikke er i stand til at udrydde, og som vi heller ikke har kontrol over. Det er de dyr der tilhører mikroorganismer. Disse arter er rent faktisk den største trussel der nogen sinde kan ramme mennesket. De lever som regel i det skjulte. Det er først når naturens balance kommer i uorden, at de viser deres ækle ansigt. Faktisk kan en enkelt af disse arter udrydde jordens mennesker på 1 måned.

Men selv ikke dette betyder noget for denne planet, for så er der bare et andet dyr der bliver det dominerende o.s.v. Men som jeg startede med at sige, at alle arter har en funktion i sig, der gør, at den vil overleve.

Jeg har tidligere været inde på, at vi som mennesker er blevet materialistisk rige, men utroligt mentalt fattige. Og med mental fattig, der ligger der også det, at vi ikke mere er i stand til at se de væsentlige ting i tilværelsen. Vores blik er kun rettet imod materielle goder. Og i dette tilfælde er det væsentlige måske det, at vi er godt i gang med at udrydde os selv. Altså at spise hestens mad.

Materiel og mental velfærd er to modsætninger, og kan aldrig forenes. Jo mere materiel, jo mindre mental. Eller som der står i et bibelcitat: Du kan ikke både tjene gud og mammon samtidig. Og gud, er det samme som det mentale. Selv om mennesker findes i store mængder, betyder det ikke nødvendigvis, at de også har en høj kvalitet.

Functional food eller på dansk 'funktionelle fødevarer' vinder mere og mere indpas. Funktionelle fødevarer er levnedsmidler der - ud over at tilføre kroppen energi - tilfører en eller anden egenskab der er sundhedsfremmende. Eksempler er juice tilsat calcium, brød tilsat fiskeolier osv. Funktionelle fødevarer er med andre ord en mellemting mellem fødevarer og medicin.

"Funktionelle fødevarer" -fantastisk-! Jo, det er et problem. Jeg har også hørt, at man nogen steder kommer kalk i drikkevandet. Umiddelbart, så sluger vi det råt, fordi vi siger! Jamen det er da sundt. Så skal vi da ikke bekymre os om at få dette eller dette stof.

Men nej, det er ikke sundt. Vores kroppe har en naturlig evne til, at fortælle os hvad vi har brug for, hvis vi da i forvejen har vores sanser nogenlunde i behold. Hvis jeg mangler f.eks. jern, så vil min sult være enorm stor efter f.eks. spinat. o.s.v.

Hvis jeg i stedet for tager en jernvitaminpille dagligt, så sker der det, at på et eller andet tidspunkt, senere i mit liv, hvis jeg kommer til at mangle jern. Så vil jeg ikke kunne finde ud af, hvad det er jeg er sulten efter, uden at blive undersøgt for jernmangel.

Alle disse "funktionelle fødevarer", er kun til at skabe splid i vores naturlige sanseapparat. Man skulle meget hellere sørge for at fremstille nogle rene produkter, helt fri for tilsætning af nogen art.

Desværre tror jeg de fleste mennesker er fuldstændig ligeglade. Vi er blevet ideologer, med en pokkers forstand på alting, men vi har ikke vores følelser og sanser med. (stort hoved, lille krop).

Jo, man hører godt nok udsagn om, at folk går efter prisen i stedet for kvaliteten, o.s.v. Så altså skulle det være forbrugernes egen skyld, at de får "forgiftede" vare eller vare med ringe kvalitet.

Der er slet ikke tale om skyld, fra nogens side, men om en udviklingsproces, der for længe siden er sat i gang. Nogle mener, at udviklingen ikke kan stoppes. Men jeg mener, at det kan den og det skal den, før det er for sent. Der var engang, der fandtes små købmænd, slagtere, ismejerier, grønthandlere, osteforretninger, fiskehandlere o.s.v. Disse købmænd gik op i deres forretninger, og sørgede for, at deres vare var i orden, og det kostede selvfølgelig noget mere. Det kostede ikke mere, på grund af at varerne var bedre, men fordi disse handlende ikke kunne opkøbe så store partier af gangen.

Men pludselig kom der en masse supermarkeder og kvalte de små handlende. Og jeg spørger bare.

hvem bad disse supermarkeder om at kvæle de små handlende? Det var ikke forbrugerne der forlangte det. Ej heller de små købmænd. Men i hvert tilfælde var der nogle smarte kapitalstærke pengefolk, der øjnede fidusen i at lokke nogle travle mennesker væk fra de små butikker, for at kunne købe deres varer under eet tag.

Det er for billigt, at påstå, at folk bare kan købe varer med kvalitet, selv om det koster lidt mere. Alle ved sikkert lige så godt som mig, at det er det rene vrøvl. Det er kun et argument, for at få sat priserne op, for derefter, at lave de samme svinestreger igen. Det hele ville kun prismæssigt rykke 3 trin i vejret, men vi ville stadig have klassedelte varer. Grossisterne skulle nok finde på en smart ide. En sådan prisstigning ville kun øge profitten for grossisterne og producenterne. Landmændene ville stadig foretage det samme svineri. Måske ville hønsene få 2 kvadrat centimeter mere og ligeledes svinene, og det ville så være deres argument for en 50% prisstigning.

Men at sige, at folk kan da bare….. Vi kan ikke lave om på menneskers tænkemåde. Der er mange mennesker der stadig tror, at fødevarerne er det eneste man kan sparer på, og der er lige præcis det leverandørerne lever højt på. Men disse mennesker kan man ikke lave om på. Og, de er rigtig mange. De kender måske heller ikke ret meget til ernæring. Og der er nogle familier, der af den ene eller den anden grund ikke kan styre deres økonomi, så de på den måde er nødt til at købe de billigste fødevarer.

Jeg ved godt, at nogen vil sige, det selvfølgelig er deres egen skyld. Men fakta er, at sådan er verden nu én gang skruet sammen. Alle mennesker er ikke lige voksne, kloge, fornuftige, som vi meget gerne vil bilde hinanden ind. Og derfor mener jeg, at hvis nogen i dette land gerne vil påtage sig at kalde sig myndigheder. Så må disse myndigheder også påtage sig den opgave, at gå ind og administrerer på områder hvor det er nødvendig. Nemlig på fødevareområdet. Det drejer sig om en masse menneskers sundhed eller snarere usundhed, som kan blive en dyr regning på lang sigt, og som vi allerede er begyndt at se "omkostningerne" af. Blandt andet i form af "fødevarer med funktion"

Det må være myndighedernes pligt, at drage omsorg for, at kun ordentlige fødevarer findes på hylderne. Men de gør det ikke. Fordi de er i kløerne på producenterne og erhvervslivet o.s.v.