Skammen over seksualiteten
Vi er stadig kendt i udlandet som det frigjorte land. Vi har frigivet pornoen og har indirekte tilladt prostitution. I dag er der invitationer til fetich, gummi og S/m-fester i de fleste aviser side om side med Tv-tillægget. Vi har set enorme landsdækkende sexmesser, og postordrefirmaerne sender virile pakker rundt i det ganske land, mens Internettet flyder over med afklædte kroppe.

Men hvor frigjorte er vi egentlig? Sidder vi og taler om håndjern og partnerbytte over rødvinen, eller er vi der imod for blufærdige til at lukke vores nærmeste ind i vores seksuelle hemmeligheder. Hører sex hjemme i soveværelset eller er det et offentligt debatemne. Og hvad har denne enorme fokusering på sex gjort ved vores erotiske liv hjemme?

Når man taler om fri seksualitet, så er det klart, at der kræves en nærmere forklaring. Det er nemlig sådan, at alt vold, krige, voldtægt, prostitution, faktisk har sine rødder i forbudt seksualitet. Men det begynder allerede i 3 til 6 års alderen. Seksualiteten er alt livs største drift. Det er den vigtigste faktor i et livsforløb. Uden den er vi mere eller mindre levende døde. Men det der altid sker i barnets første leveår er, at vi lære at skamme os over vores kønsdele og lære at dække dem til. Altså lære vi at skamme os over vores aller vigtigste livsdrift. Når vi gør dette, så er vi som stækkede fugle, der ikke kan flyve. Dette er naturligvis en undertrykkelse af livet. Og det kommer ingen godt af sted med. For denne undertrykkelse vil altid ligge gemt i os, og vil kræve sin ret til at komme frem for dagens lys. Det vil med andre ord sige, at vi alle går rundt med indestængte aggressioner.

Derfor er der så mange mennesker der ikke kan eller har svært ved at finde ud af deres seksualitet. Og derfor er der så mange der er nødt til at afprøve alle mulige seksuelle variationer. Det er faktisk kirken der er den egentlige årsag til denne forbudte seksualitet. Men kirken, som i gamle dage var den øverste myndighed, så sin fordel i at mennesker hele tiden skulle skamme sig. For et menneske med skam og skyldfølelse, dem har de i deres hule hånd. De føler sig altid skyldige, og vil altid prøve at leve op til sin førers forventninger.

Grunden til at kirken eller konger / kejsere altid har lagt skam og skyldfølelse på netop seksualiteten er, at man godt ved, at mennesker alligevel må have deres seksualitet ud, og på denne måde vil de jo altid gå rundt med en skyldfølelse.

Der er mennesker der så forpint af deres forbudte følelser, at de har meget svært ved at have seksuel omgang med en ligestillet af modsatte køn. Derfor er de nødt til at bruge f.eks. børn, eller prostituerede, så de på den måde kan give deres aggressioner fri, uden at skamme sig.

Det er den forbudte seksualitet, der er den direkte årsag til prostitution, pædofili, S/M, homofili, og alt andet dårligdom. Og derfor nytter det heller ikke noget, at tro på, at man bare kan straffe disse stakkels forpinte mennesker. De mennesker, som samfundet med stor iver selv producerer, uden at vide det.

Vi er ikke ret frigjorte, når det gælder seksualiteten. Hvis det gælder frække historier eller en pornofilm, så kan vi alle sammen være med; det drejer sig jo ikke om én selv. Men kommer vi til spørgsmålet: Hvad med dig eller mig, så står de fleste af. Dette er selvfølgelig et udtryk for, at vi dybest set skammer os over, i det hele taget at have en seksualitet. Det høre privatlivet til, siger man, OK, men det gør indtagelse af mad da også: Med maden kan man da sidde i fuld offentlighed og indtage den ene bid efter den anden. Hvorfor så ikke med sex. Der er da vel ikke nogen der vil sige, at det er beskidt eller urent at have sex med hinanden, for så lod vi vel bare være med at have sex.

Vi taler slet ikke om vores seksualitet. Vi gør det i hemmelighed. Jeg har somme tider tænkt, om det måske i nogle tilfælde er denne "hemmelighed" der i sig selv er pirrende, lige som drankeren der ynder at gemme sig, når han drikker. Det forbudte er en del af legen.

Og netop denne forbudthed er ganske givet humlen i det hele: gentagelsestvangen. En evig gentagelse fra ens barndom, hvor man meget tidligt blev lært og opdraget til, at skamme sig over, at have varme følelser i kroppen. Det blev forbudt af forældrene, og det forfølger én resten af livet.

Hvert eneste traume et barn har været udsat for, vil det altid forsøge at gentage som voksen, men nu bare over for nogle andre mennesker. Et menneske med skam, er også et menneske i en barnlig rolle. Skam hører ikke til et voksent menneske. Altså vil jeg hermed sige, at de fleste menneskers seksualitet er barnlig. Og herfra er der i virkeligheden ikke ret langt til pædofili.

Problemet i dag med parforhold, er ofte manglende polarisering mellem mand og kvinde. Kvinder er blevet til halve mænd, og mænd er blevet til halve kvinder. Altså er den polariserende tiltrækningskraft ved at forsvinde. Udadtil og ved første møde er mænd og kvinders tiltrækning i orden, men så snart det bliver hverdag, så går det galt. Og hvorfor?

Nu er det jo kvinder, der både opdrager drenge og pigebørn, men det tror jeg nu ikke er hele forklaringen. Problemet ligger snarere i, at vi aldrig lærer at blive selvstændige mennesker, vi bliver aldrig helt adskilt fra vores forældre. Og det gælder både mænd og kvinder. Derfor søger vi resten af vores liv efter disse erstatningsforældre / tryghed. På den måde går vi så ind i parforholdet og skaber en gensidig forældrepagt med hinanden, i stedet for et voksent mand / kvinde parforhold.

Men hvordan kan en mand bevare et sundt sexliv med en kvinde, der har overtaget moderrollen for ham? Og hvordan kan en kvinde bevare et sundt sexliv med en mand, der har overtaget faderrollen for hende? Det bliver meget hurtigt, som at gå i seng med sin far eller mor. "Et incestparforhold" med dertil følgende skyldfølelser.

Tænk engang, hvis vi alle sammen var blevet oplært til, at der ikke var forskel på vores hænder og vores kønsdele, altså en ligestilling imellem alle vores lemmer. Men det er vi ikke.

Men for de fleste børn er det så at sige en umulighed at pakke sine seksuelle lyster sammen, og sige, at de ikke eksisterer. I stedet for siger de til sig selv: Det er rare følelser, men de er forbudte, og dem taler man ikke om. Det vil sige, at der er nogen der er i stand til at pakke dem sammen. Resultatet er forskellige former for psykopati Altså bliver barnet indpodet med, at forbudthed hænger sammen med sex. Det er derfor, at langt de fleste voksne mennesker tænder på det forbudte. Dette kaldes ikke psykopati, men blot neurotisk sex.

Det er korrekt, at vores samfund er bygget op omkring den kristne kulturarv. Men dette skal vi bestemt ikke råbe hurra for. Det er vel noget nær den største fejltagelse der er begået i menneskets historie. Først i begyndelsen af dette århundrede begyndte man at indse denne fatale fejl. Og kirken har da også forsøgt at rette en del op på disse grusomheder. Kristendommen har altid været en diktatorisk magtfaktor i et hvert samfund de har haft mulighed for at tyrannisere. De har været livsfordømmende og naturfjendske. De har altid pålagt mennesker at bekæmpe deres naturlige drifter, og da også været ret så fordømmende over for dem der ikke har været i stand til at overholde deres bud.

Det er ikke mere end 70 år siden, at præster formanede forældre til at binde drengenes lommer til, så de ikke skulle kunne gøre noget med hænderne i lommen. Man bandt børnenes hænder oven på dynen om natten. Da cyklen blev opfundet, blev det forbudt kvinder at sidde på en sådan saddel, således at de ikke skulle få forbudte fornemmelser.

Jeg talte engang med en folkekirkepræst, der beklagede sig over at skulle bruge så uendelig meget tid på psykiske syge mennesker. Han mente det måtte være sygehusenes opgave. Jeg forklarede ham, at lidelser i sjælen rent faktisk hørte en præst til, og ikke mindst fordi disse lidelser er opstået på grund af kirkens altid fordømmende holdning til menneskets naturlige følelser og livsbehov. Og jeg fortalte ham også, at han nærmere burde være misundelig over, at sygehusene havde overtaget præsternes job.

Præster har ikke forstand på sjæle / psyker, men derimod på kjoler, sakramenter, ritualer, gardinprædikener, bryllupper og barnedåb. Og andre døde ting, som intet har med menneskets ve og vel at gøre.

Bøsser og lesbiske
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, kæmper for lesbiskes ret til kunstig befrugtning og bøssers ret til at adoptere. Er det i virkeligheden bedre når lesbiske ''går i byen'' for at blive gravide i stedet for kunstig befrugtning? Jeg har grundlæggende svært ved at se nogen specielle problemer i, at bøsser og lesbiske skulle få børn, altså lige bortset fra, hvis de forventer at få børn med hinanden indbyrdes. Det er der jo en naturlig bremser for.

Hvis man forestillede sig et skibsforlig, hvor et bøssepar havde reddet et par småbørn og svømmet i land med dem på en øde ø, hvor de var nødt til at opholde sig de næste 20 år. Så var der vel ingen her i verden der kunne finde på, at sige: Lad de børn være, i er ikke egnet til, at have små børn. Personlig mener jeg, at man bør holde sig væk fra alt hvad der hedder kunstig befrugtning. Men for dem der ikke mener det, der er det vel orden for dem. Det skal andre mennesker ikke stille sig til doms overfor.

Problemet ligger vel i, om man vil anerkende bøsser og lesbiske som egnede forældre, p.a. deres anderledes seksualitet, altså igen noget religiøst ævl, hvor det bliver et spørgsmål om moral, i stedet for et spørgsmål om etik, hvad jeg finder mere interessant.

Hvis man skal skele til menneskers moral, så mener jeg, at man får et problem. Hvad med alle de såkaldte "heteroseksuelle", der lever som almindelige par. Eller skabsbøsser der også lever som almindelige par. Eller en familie hvor farmand lørdag aften finder sit dametøj frem og serverer aftensmaden for sin kone og børn. Eller de kvinder eller mænd der har fået børn, men er skilt og har fået forældremyndigheden over parrets små børn, men så derefter vælger at leve i et homoseksuelt forhold. Skal samfundet så også blande sig i disse forhold. Der findes adskillige ægteskaber, hvor far og mor ikke kan tåle at se hinanden uden at få kvalme, men alligevel bliver sammen "for børnenes skyld". Her var der måske mere grund til, at samfundet blandede sig. Selv om jeg selvfølgelig ikke mener, at det skal det.

Det er meget mere interessant at tale om de etiske spørgsmål.

For det første: Skal man i det hele taget foretage kunstig befrugtning. Er det kropsligt forsvarligt, at en kvinde der har vendt sit køn mod sit eget køn, alligevel bliver gravid. Vi ved meget lidt om hvad der sker rent psykisk i fosteret. Hvordan moderens psyke m.m. har indflydelse på fosteret, jeg tænker her på, at hun er gravid uden at have et polariseret forhold til fosterets tilstedeværelse. Måske er dette ligegyldigt.

For det andet: Er det rimeligt, at samfundet skal betale for, at noget unaturligt, kunstigt skal gøres til noget naturligt. Men her kan man også vende spørgsmålet om og sige. Hvad med heteroseksuelle forhold, hvor de heller ikke kan få børn.

For det tredje: Hvis man vælger at mene, at de selv skal betale for en kunstigt befrugtning, så har man allerede lagt en selvskyld ind i homoseksualiteten, og så bliver det et moralsk begreb.

Om børn har ret til forældre eller omvendt, mener jeg slet ikke man overhovedet kan tale om. Hvis man overhovedet skulle tale om ret, så mener jeg det er naturen der afgør hvem der har ret. Det vil sige, hvem der på naturlig måde er i stand til at forplante sig. Her kommer naturens "lovgivende" magt ind i billedet

Der er mennesker der har indset, at de af den ene eller anden grund ikke er i stand til at avle børn. Og af respekt for naturens orden, affinder de sig med deres situation, og lever barnløs.

Her kommer naturens "udøvende" magt ind i billedet.

Der er masser af eksempler på kvinder der af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at holde på et foster. Så laver man nogle kunstige indgreb, der ofte resulterer i dårlige resultater.

Her kommer naturens "dømmende" magt ind i billedet.

Hvis en far og mor vælger at bortadapterer sit barn, så vil sådan et barn da have det bedre hos et evt. homoseksuelt par, end hos et par forældre der ikke har plads i deres liv til et barn. For øvrigt, så er et homoseksuelt par også andet end seksualitet. De er samfundsborgere, lønmodtagere, familiemedlemmer, skoleuddannede, forbrugere, m.m., nøjagtig lige som alle os andre.

Jeg tror dog på, at de sundeste børn kommer fra en mand og kvinde der elsker hinanden og i dyb seksuel forening parrer sig, med et bevidst ønske om at frembringe en kopi af dem selv.

Så er der vel straks nogen der vil sige, at det er guds eller skaberens vilje, at nogen er homoseksuelle. Her kunne jeg igen have lyst til at begynde med at fortælle om blomsterne og bierne. Men jeg tror godt jeg kan starte et stykke højere oppe. For når man taler om homoseksuelle, så kan vi godt holde denne gud eller skaber udenfor. For skaberen er ens forældre, anderledes er det ikke. Også alt det der med kromosomfejl, eller hvad nu man kan finde på at sige for at bortforklare et ansvar, det kan vi godt glemme alt om.

Grunden til at jeg nævner lige dette er, at vi her taler om homoseksuelle skal have retten til at have børn, og så taler man med det samme om moral og skyld og adfærdsvanskeligheder. Man kan hurtigt komme til at blande tingene sammen.

Nå, men det var det med blomsterne og bierne. En homoseksuel er et menneske nøjagtig som alle os andre, altså lige bortset fra, at de erkender, at de er homoseksuelle, mens visse andre holder det skjult.

Jeg vil gerne lige fortælle lidt om, hvad årsagen til homofili er: Et hvert barn har en naturlig trang til fra det er 3 til 6 år ca. at blive bekræftet i, at det er henholdsvis er en dreng eller en pige. Og det gør de på følgende måde:

En dreng oplever, at mor kan lide far og de ting han gør. Så ser drengen, at han har en tissemand lige som sin far, og prøver derfor at efterligne farens adfærd, alt hvad han kan. Fordi drengen selvfølgelig er misundelig på alt det mor og far har sammen alene. Han oplever så, at jo mere han efterligner far, jo mere kan mor lide ham. Da dette giver resultat, så fortsætter han med at være en rigtig dreng og kan lide sin rolle som dreng. Det er selvfølgelig det samme med en pige, bare i omvendt orden. Dette er de tilfælde hvor det hele går godt.

Men så kommer vi til de lidt mere komplicerede forhold.

Hvis vi forestiller os den samme dreng, og hvis vi forestiller os, at mor ikke bryder sig særlig meget om far og de ting han gør. Og hvis vi forestiller os, at drengen prøver at ligne far, for at få accept af mor. "Og så er det det kommer", Jo mere drengen prøver at ligne far i dette tilfælde, jo mindre vil mor kunne lide ham og jo mindre kan hun lide drengens rolle som dreng. Så på et tidspunkt, hvis drengen stadig ikke får accept af mor, eller en anden kvinde i at være en dreng, så opgiver han og prøver måske at ligne mor i stedet for, for på den måde at få accept af sin far.

Her i denne face af barnets liv kan der i virkeligheden opstå mange forskellige kombinationer af disse trekantsdramaer, alt efter forældrenes forhold til hinanden. Det der derfor, at det netop er i denne face af barnets liv, at det afgøres om det bliver homoseksuel, biseksuel, transvestit, pædofil, sadist, machokist eller heteroseksuel.

Pas på med at vær dømmende når du møder folks forskellige skæbner. Der er ikke tale om skyld, men der er tale om en årsag og virkning.

Der er nogen der siger: "Ingen mor og far! Ingen børn". Ja, det er rigtigt, ingen mor og far! Intet barn. Jeg er helt enig - principielt. Dette kan ikke diskuteres. Men virkelighedens verden er en anden. Det man taler om her, er at gøre tingene perfekte, men tingene er ikke perfekte, og det er der ikke noget der er. Hvis det var meningen fra naturens side, at vi skulle køre i bil, så var vi nok alle sammen født bag et rat. Det er vi ikke. Men vi laver stadig biler, for at køre i dem. Vil man så også have fjernet alle bilerne. Der er mange ting, der tilsyneladende ikke er naturligt Men én ting er sikkert: Menneskers hjerner er naturlige. Og så må man vel også gå ud fra, at det mennesker er i stand til at udføre er naturligt. "alt er naturligt, men ikke alt er hensigtsmæssigt".

Men der er noget der hedder nemesis (en græsk sagngudinde). Dermed mener jeg bl.a. at mange ting regulerer sig selv, hvis bare vi gir os tid. Der er nogen der kalder nemesis for hævnens gudinde. Jeg vil kalde hende for kausalitet, der betyder årsag og virkning.

Hvis et menneske bliver udsat for et uhensigtsmæssigt adfærd og påvirkning. Så er det bestemt naturligt, at dette menneske også udvikler sig uhensigtsmæssigt. Alt andet ville være unaturligt. Altså er det naturligt at være homoseksuel. Det kan godt være, at vi har indrettet et samfund, der ikke accepterer et sådan adfærd, men det har ikke noget at gøre med om det er naturligt eller ej. Det er kun et udtryk for samfundets natur og tolerance.

Der findes så utallige mange floskler og vanesnak, som vi er så vant til at høre, så vi bare pr, automatik tager til os, og tror det er rigtigt, fordi det lyder smart. Men jeg tror, man skal passe på, at også bruge sin egen tænker engang imellem.

Dem der mener, at kromosomfejl skulle være årsag til homoseksualitet, kan godt mene om igen. Kromosomfejl medfører som regel mongolisme.

Her i verden er det ikke alting der er så perfekt, som nogen gerne vil have det. Det komiske ved dette er, at det som regel altid er de mest uperfekte der har mest ondt i røven af de andre, og kræver, at andre skal være perfekte. Og det gør de selvfølgelig for at dække over deres egen skavanker, efter devisen: "Hvis jeg håner en bøsse, så er der nok ikke nogen der tror, at jeg selv har sådanne lyster".

Vi mennesker kan slet ikke tale om at have en såkaldt normal seksualitet. Jeg tror der er lige så mange måder at have sit forhold til sex på, som der er mennesker. Selvfølgelig betyder det ikke, at mennesker er mere sunde af den grund, tvært imod. Det beviser kun den forvirring der eksisterer i mennesker. Men at begynde, at pille bestemte grupper ud i denne sammenhæng, og mene, at de er mindre egnet til at have børn, den er da helt rablende gal.

Hvis jeg skulle, men det skal og bør jeg ikke gøre. Men hvis jeg nu alligevel skulle tale om nogen der ikke burde have børn, på grund af deres seksualitet, for ikke at skade deres børns naturlige opvækst; så ville jeg pege på de mennesker der ihærdigt arbejder på at sidestille mænd og kvinders kønsstatus. Dem der mener, at mænd og kvinder er ens, og dermed prøver at udligne kønnene. Det ville jeg gøre, fordi rigtig mange ægteskaber og parforhold lever så dårligt seksuelt med hinanden på grund af dette kønsforvirrende mønster, så det stort set er umuligt for deres børn, at danne sig et forbillede til brug af deres kønsidentitet.

En kendt præst sagde for nylig følgende: "Jeg synes bestemt ikke at homoseksuelle skal have børn. De skulle spærres inde, så de ikke kunne sprede deres perverterede moral til resten af det kristne danske samfund".

At de homoseksuelle skulle have en særlig perverterende moral i forhold til andre mennesker i samfundet; det er vist noget af en påstand. Man må bare ikke glemme, at langt de fleste dårligdomme vi har i vores samfund anno 20 århundrede, skyldes den såkaldte kristendom. Den kristendom som jeg tidligere har påvist at være den antikrist, der har været talt så meget om de sidste 2000 år. Jeg mener i øvrigt, at hvis der er noget der er perverterende , så er det bestemt religionen, og især kristendommen. "sporene skræmmer", eller som man siger: På frugten skal du kende om et træ er godt. For eksempel har det været skik og brug i den vestlige kirke, at præster tidligere ikke giftede sig, og nogle gør det stadig ikke. Mon ikke der i tidens løb skulle være sneget sig en skabsbøsse ind i de rækker også. Det er i hvert tilfælde en mærkelig perverteret form, at leve i cølibat.

Den omtalte præst er ikke katolik. Men i katolske kredse, har man set fra USA, at det mere er undtagelsen end reglen, hvis en præst ikke er homoseksuel. Men det har været en kendt sag gennem århundreder, at præster ikke kan angribes, de har nærmest været fredhellige. Ja det har endda været strafbart, at sige dem imod. Bag denne immunitet, har præster kunnet gemme alle deres tendenser uden antastelse.

At kirken og den såkaldte kristendom er "antikrist", er der vist ikke nogen tvivl om. Ordet Kristus betyder iflg. filologer og deres videnskab "Det naturlige, oprindelige, eller oversat til almindelig dansk.: Selvet i mennesket. Dette selv, har kirken igennem århundreder frarøvet mennesker, lige fra barns ben, ved at pålægge dem, at bekæmpe det naturlige i mennesket, og ikke mindst deres seksualitet. Og denne forkvaklede seksualbevidsthed man har pålagt mennesker, er den direkte årsag til den vildfarelse som mennesker er havnet i idag. Og som igen er den indirekte årsag til homoseksualitet.

Jesus sagde: Lad de små børn komme til mig, dem må i ikke hindre, thi guds rige hører sådanne til.

Når der står ordene "til mig", så betyder det faktisk til Kristus, der igen betyder det naturlige, eller selvet i mennesket: Altså "lade barnet være frit", lade det være sig selv. Men kirken og den såkaldte kristendom, har gjort lige det modsatte. De har hindret barnet i, at komme til Kristus. Derfor: Kirken er antikrist"

Jeg mener, at alt hvad der er muligt, er naturligt. Men derfor mener jeg selvfølgelig ikke, at man absolut skal foretage sig alt hvad der er muligt. Hvis menneskets hjerne er et naturligt fænomen, og det må man vel sige ja til, så må absolut også det, som denne hjerne foretager sig være et naturligt led, af det som engang i tidernes morgen er sat i gang i mennesket.

Man kan sige, at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Og så kan man sige, at i naturen findes der en højere magt end menneskets vilje. Nogen kalder dette for nemesis. I naturen er der simpelt hen et overordnet hierarki , der nok skal sørge for at holde orden i balancen. Det er blandt andet dette hierarkisystem der er årsagen til, at der blandt mennesker opstår krige, eller der engang imellem er tyfoner eller andet uvejr, der rasere i store dele af verden. Eller; at der pludselig i verden findes flere homoseksuelle end ellers. Men tro mig, tilstandene falder på plads igen. Mennesket ligger ikke højest i naturens hierarki.

Det er ikke så mange år siden jeg hørte om en debat vedr. en kirke der ikke ville have elektrisk lys, fordi det var unaturligt. Hvad jeg i øvrigt mener er selvmodsigende, da kirken altid har bekæmpet det naturlige og de naturlige kræfter i mennesket.

Naturen er ikke indrettet til avl mellem bøsser og lesbiske. Men når man nu taler om det naturlige, og det unaturlige, så er det nok igen her meget svært for os mennesker at gennemskue naturens orden. Vildsvin kan sagtens leve harmonisk i naturen, uden at ødelægge den omkringliggende fauna. Tamsvin, er grise der er tæmmet: Altså undertrykt i forhold til deres naturtilstand, akkurat som mennesker. Men hvis man lukker dem ud i naturen, vil de straks ødelægge alt fauna inden for deres rækkevidde. Det gør de af samme grund, som hvis man pludselig slipper en lænkehund løs.

Da det iranske folk blev fri for amerikanernes undertrykkelse, rasede de som en lænkehund der blev sluppet løs. Og det gør de indtil de falder tilbage i deres gamle normale gænge. Jo længere tid et levende væsen har været undertrykt, jo længere tid går der inden deres aggressioner falder på plads. Det virker som om de indre undertrykte kræfter fremkalder en eufori eller en rus, der kræver tilfredsstillelse. Vi kalder det også for storhedsvanvid.

Bøsser og lesbiske har været undertrykt i århundrede, i hvert tilfælde i vores verdensdel.

"Nu er de blevet sluppet løs". Derfor ser vi også, at de ikke kan finde ud af hvilket ben de skal stå på. Nogle kræver endda, at få status som værende de naturlige og andre som unaturlige. De vil have det, som naturen ikke tillader; altså anerkender de ikke naturen, men bekæmper den, lige som tamsvinene der bliver sluppet løs. Altså storhedsvanvid.

Men selv dette er jo et naturligt fænomen. Det ville da være unaturligt, hvis ikke lænkehunden ville bide, når den blev sluppet løs. Det ville da også være unaturligt, hvis tamsvinene opførte sig naturligt, hvis de blev sluppet løs. Og ville det ikke også være unaturligt, hvis bøsser og lesbiske ikke kompenserede for alle disse århundrede de har været undertrykt.

Det er så "nemt" for folk der flyder med strømmen, at betragte sig selv som værende "rigtige". De er jo mange, eller flest. Men de er også bange. Og derfor tåler de selvfølgelig ikke, at vide, at der også er en verden uden for deres. Den er for dem ukendt, og derfor skræmmende.

Det er altid klogt, at se på årsagen til tingene. Alting har jo en årsag. Måske er det menneskeracen der, er ved at udslette sig selv, netop fordi det har mistet fornuften. En effektiv måde at gøre dette på, er jo netop ved homofili. Forskerne er i øvrigt begyndt at interessere sig mere og mere for spørgsmålsordet "hvorfor" i stedet for "hvordan", altså "årsagen" og ikke mindst meningen med det hele. Det samme er selvfølgelig tilfældet med alle andre afarter af den menneskelige natur: I stedet for at lede efter en behandlingsmetode, eller et politisk kompromis, som dette problem jo handler om, burde man hellere se på årsagen.

Preben Eriksen