Det er ikke min hensigt at fremstille noget som videnskabeligt fakta. Jeg giver nemlig fanden i vold i videnskab. Især når det gælder Lægevidenskaben. Men når jeg har indset en ting, så er det min sandhed og det vil jeg gerne give videre til andre. Hvis jeg ikke selv tror på det jeg siger, men siger! "Måske" eller "det kan muligvis være" eller "tror du ikke" eller "Hvad synes du", så kan jeg da ikke forvente, at andre skal tage mig alvorlig. Vi er alle sammen forskellige mennesker, og lytter derfor også til forskellige mennesker. Tro endelig ikke, at WHO eller forskerne har den eviggyldige sandhed! -Det siger de endda selv. De må hele tiden revidere deres teorier. "Så er det farligt at spise gulerødder" og "så er det, og det kræftfremkaldende" og så er der andre forskere der siger det modsatte. Derfor må vi lære, at lytte til vores sunde fornuft. Den kan være mindst lige så rigtig. Det gør man f.eks. ved, at finde den gamle visdom frem, som vi alle har gemt dybt inde i os, og sammenligne den med de erfaringer vi møder i dagligdagen, hvis vi ellers har vores sanser, øjne og ører åbne.

I det sidste århundrede har mennesker gået i skole, læst aviser og bøger, set fjernsyn; kort sagt, blevet oplyst som aldrig nogen mennesker er blevet. Det skulle man tro, skulle skabe et mere selvstændigt folk, der selv kunne administrere deres liv med mindre lovgivning. Alligevel ser man paradoksalt med dette, at der er flere tusinde love mere en for 100 år siden.

· Hvad er det der får folk til at gå til stemmeurnerne hver gang der er valg, til trods for, at borgerne ikke har den fjerneste indflydelse på noget som helst?

· Hvem skal bestemme hvem der må få børn, og hvad skal man gøre med de børn og forælder som ikke vil eller kan efterkomme efter de spilleregler som er stillet op?

· Hvor længe skal lægerne holde liv i et sygt menneske? Skulle vi ikke hellere drage omsorg for, at mennesker slet ikke bliver syge.

· Kan det være rigtigt, at hele samfundet; skole, familieliv, fritid, børneopdragelse og økonomi skal være bygget op efter erhvervslivets ønsker og behov.

Bogen handler også om den 4. statsmagt "pressen", hvor jeg påstår, at pressen har overtaget kirkens rolle, som den der fortæller os hvad vi skal tro og mene.

Og ikke mindst den røde tråd i det hele, nemlig at kirken eller kristendommen i virkeligheden er antikrist.

Jeg giver nogle bud på hvad det er der går galt, og prøver at sætte det sammen i en større helhed. Det er der mange der har gjort i tidens løb, men der har altid været nogen der var parat til at feje dem af bordet , eller gøre dem til skamme. Man kommer ikke ret langt med tvang. Det er kun vrede mennesker der ønsker tvang og magt.

Preben Eriksen