I forbindelse med den senere tids debat om arbejdsløshed og dermed overførselsindkomster, vil jeg gerne ind på en anden side af denne sag, som kun meget sjældent bliver berørt, og kun i meget overfladiske vendinger; nemlig skyld og dermed ansvaret for denne tilstand.
Det er min påstand, at der er nogen her i samfundet, der har en mega stor interesse i at arbejdsløshedstallene ikke bliver lavere end det er nu og at den samme gruppe også har en lige så stor interesse i at mistænkeliggøre de arbejdsløse for at drive den af. F.eks ved at komme med udtalelser som, hvis man vil nyde må man også yde, Og som, det er ikke godt, ikke at bestille noget, o.s.v..
Vi må endelig ikke glemme, hvem det er der har sendt de arbejdsløse ud i denne påståede intethed.
Arbejdsgiverne, med staten i spidsen, har gjort alt hvad der har stået i deres magt i de sidste 25 år for at, som de kalder det, rationalisere: Afskedige folk fra et meningsfyldt arbejde, for at erstatte disse med P.C'ere og andet moderne teknologi. Hvad jeg egentlig ikke har noget imod i sig selv, da et meningsfuldt liv ikke nødvendigvis behøver at bestå i et lønarbejde. Hovedsagen er dog, at ingen behøver at lide sult. Vi har jo i det sidste århundrede stræbt hen imod dette, at maskinerne skulle tage det hårde slid for os, så vi mennesker kunne foretage os andre kreative opgaver.
Men det jeg ser lige nu i debatten, er et vanvid af uretfærdighed, over for samtlige lønmodtagere.
At man benytter sig af det store tal af arbejdsløse, til at trykke løn og arbejdsvilkår, for dem der er i arbejde, (hvis i ikke kan lide lugten i bageriet, så må i bare gå). Jeg tænker her på Ribuskonflikten, sygeplejerskekonflikten, o.s.v.. Det kan ikke mere være tilfredsstillende at gå på arbejde under disse vilkår. Det ligner mere en form for stavnsbånd, end demokrati.
Ved en ansættelsessamtale må ansøgere pænt underkaste sig forskellige personlige tester om sit privatliv hvis han vil have jobbet. Gen-tester er måske det næste.
Hvem er i stand til at overbevise mig om at arbejdsgiverne, (erhvervslivet), ikke siger, hurra for arbejdsløsheden. Endvidere har de den frækhed, først helt bevidst at fyre folk, for at få et større overskud. Så bagefter, at ansætte arbejdsledige til halv pris, for at kunne afskedige endnu flere, der ellers skulle have fuld løn.
De opsvingstider der tales så meget om i disse dage, er vist kun for de få udvalgte, der forstår at skumme fløden og lade surmælken tilbage. Der findes ikke noget opsving p.t.. Men der er nogen der har interesse i at sprede sådanne rygter, f.eks. for at skabe en dårlig samvittighed hos de arbejdsløse. Opsving er noget med bedre tider, men det jeg ser i vores samfund, er sparetider og indskrænkninger, helt ind til marven.
Jeg håber ikke i mange arbejdsløse kører med på den vogn der hedder skyldfølelse. Det behøver i ikke at have. I har ikke selv valgt det. Det har magthaverne. Og når jeg siger magthaverne, mener jeg dem der sidder på værdierne. Dem der har magten, har også retten, og dermed retten til at bestemme. Lad være med at tro at i bestemmer igennem demokratiet, for det findes ikke. Det er helt andre kræfter der afgør denne sag. Du kan have lige så god en hensigt du vil. Det vil altid være dem med de fleste penge til valgkampagnerne der vinder, hvorfor skulle de ellers bruge alle disse penge på kampagnerne.
Vi almindelige borgere bestemmer ikke noget i dette land, og derfor skal vi heller ikke føle os ansvarlige for noget som helst.
(Preben Eriksen)