Den fjerde
statsmagt ![]()
Platon sagde engang: "Hvem skal vogte over dem der vogter"?
Dette kunne også være overskriften til dette emne.
Jeg mener ikke, at pressen lever op til den rolle, som de burde varetage, og som de
påstår de varetager, hvad der er endnu værre. Det er jo trods alt en selvbestaltet
statsmagt vi her taler om.
Pressen har gjort sig selv til det mellemled, som kirken engang havde som funktion, nemlig
en tillidsmand eller talsmand mellem Statsmagten og folket. En usynlig statsmagt om man
vil.
Helt tilbage til menneskets urtidsdage har man haft sådan en funktion. Medicinmanden var
et mellemled mellem høvdingen og indianerne. ("Han havde ingen reel magt, men han
sagde god for de love som høvdingen lavede, og så var alt i orden"). Vi har set
kirken gøre det samme. Da kirken uddøde, blev hvervet overtaget af pressen. DET ER DEN
NYE TRO. Derfor er det ikke så underligt, at så mange mennesker mener det samme. De
læser jo de samme aviser, og ser den samme Tv-avis.
Jeg mener også, at pressen nu er ved at have talt sine dage, ved at have gjort sig
utroværdig, eller prostitueret sig om man vil. Den har ganske vist altid været det, lige
som kirken altid var det, og lige som medicinmanden var det. Det interessante ved det hele
er, at mennesker bliver klogere.
Da indianerne udviklede sig og blev klogere, gennemskuede de medicinmandens svindel med
hans troldom. Og høvdingen blev til en Konge og medicinmanden til en kirke og indianerne
til undersåtter.
Da undersåtterne begyndte at læse, gennemskuede de kirken og dens ugudelige lære. Og
kongen blev til en regering, og kirken blev til en presse, og undersåtterne blev til
samfundsborgere.
Når samfundsborgerne begynder, at forstå forholdet mellem de tre instanser, at Høvding
-medicinmand, og konge - kirke, og stat - presse, altid har gået hånd i hånd, så
vil borgerne begynde, at sige sin ærlige
mening om pressen.
Preben Eriksen