DNA, Arvelighed eller Samfundssocialt betinget   

Ja, jeg så for et stykke tid siden en udsendelse i TV, hvordan forskerne var uenige om arvelighedslæren. Det er jo netop ikke ligegyldig, hvad man vælger at tro på i den henseende.

Hvis man vælger, at ens personlige egenskaber som alkoholisme, kriminalitet, homofili social taber eller lignende udelukkende er genetisk bestemt; -Ja så er man jo totalt underlagt skæbnen, og vi har dermed heller ikke nogen FRIHED, altså ikke noget VALG, men så har vi heller ikke noget ansvar. Men så har man som samfund et meget stort problem. For hvordan skal man så kunne straffe et menneske, der på den måde er helt uden indflydelse på hvad det foretager sig, hvis det hele er forudbestemt i dets gener.

Men hvis vi vælger, at det hele er social betinget, så har vi netop en FRIHED, og dermed også et ANSVAR for vores handlinger. Og på den måde vil vi også kunne kræves til regnskab for vores gerninger. Den tanke er der bare ikke mange der bryder sig om, til trods for, at det jo faktisk er sådan hele vores samfund er bygget op. Men dette afspejler faktisk også hele den ambivalente holdning der raser i vores vestlige verden.

Hvis jeg skulle gætte på noget, for dette kan kun komme an på et gæt. Så tror jeg, at sandheden skal findes lige midt imellem. Ikke forstået som et kompromis, men at begge teorier er lige rigtige.

Hvis vi igennem et par generationer, skaber et samfund, der på alle, eller mange måder nedbryder det naturlige for, hvad et menneskes natur består af; så er det helt sikkert, at vores celler og endda gener forandres eller bliver beskadiget eller nedbrudt, og som vi så fører videre til næste generationer. På den måde kan man da godt sige, at vi så arver vores egenskaber. Men efter denne teori, er det jo stadigvæk det samfunds-sociale aspekt, der er skurken, set i et længere perspektiv.

Der er forskere der påstår, at medfødte beskadiget gener, som vi jo alle har, kan ("gen"-skabes).

Denne teori foretrækker jeg også, at holde mig til. I modsat fald ville alting være nytteløst. Derfor er det jo heller ikke ligegyldigt hvilken retning et samfund kører der ud af. I hvert tilfælde, vil jeg mene, at et materialistisk samfund som det vi har her i vesten, kun kan være til skade for et hvert levende organismes gener. Vi må jo ikke glemme, at hukommelse, tanke og sind, jo ikke ligger i hjernen, som de fleste fejlagtigt tror. Men det ligger overalt i kroppen.

Vi har ikke en krop og en sjæl, men kroppen er sjælen. Den er holistisk eller en helhed om man vil. Det vil sige, at vores krop/psyke består af det materiale vi oplever på vores lange rejse her i livet, såsom sanseindtryk og det vi spiser og drikker. Men selv det vi spiser og drikker, er meget nært forbundet med vores sanseoplevelser eller vi kan kalde det historie.

Men hensyn til det sociale menneske, så kæmpede Sigmund Freud meget, for at overbevise verden om, hvordan det samfunds-sociale aspekt indvirkede på menneskets psyke. Bl.a. hvordan neuroser og psykoser har deres rod i den forkvaklede forbudte seksualitet.

Jeg kan stærkt anbefale en bog af psykoanalytikeren Alice Müller "Det selvudslettede barn". Hun fortæller, hvordan narcissismen som et syndrom overføres socialt fra forældre til børn og til deres børn o.s.v. Hun kalder også fænomenet for "arvesynden". Endvidere har hun skrevet en lige så god bog "Du må ikke mærke".

Der tales om fordele ved at kende sine DNA-profil, (fravalg af fostre). Dem har jeg svært ved at se nogen af. Det vil kun medføre, at mennesker begynder at styre endnu flere ting, som de ikke har det fjerneste begreb om. Når jeg nævner ordet arvehygiejne, har det ikke det fjerneste med sortering at gøre, som nogen gerne vil skylde mig for. Dette er nemlig ikke muligt for mennesker at gøre sig kloge på. Når jeg siger arvehygiejne, så mener jeg, at vi skal passe på den måde vi skaber vores samfund og kultur på. For det er jo netop dette vores gener ernæres af, og på den måde vi sender vores gener ind i næste og næste generation. Og ser du, DETTE ER ARVEHYGIEJNE PÅ HØJESTE PLAN.

 Preben Eriksen