Ja, hvad er dyr egentlig for nogle skabninger. Det er som om mennesket bilder sig ind, at dyrene kun er blevet til for dem. Det er rigtigt, at de fleste dyrearter altid har ernæret sig af hinanden. Men ingen andre end mennesket har fundet på at spærre en anden dyreart inde, og binde den fast, for at tjene profit på dem.
Alle andre dyrearter fanger et andet dyr, når det er sulten, for at overleve. Det har grønlænderne indtil for nylig også gjort. Det ser jeg ikke noget galt i.
De dyr der er rovdyr, det er dem med rovtænder, de æder andre dyr.
De dyr der er vegetarer, det er dem uden rovtænder, de æder planter.
Men har mennesker rovtænder i en sådan grad, at vi ligefrem behøver at spærre dyrene inde og binde dem fast for at vi kan overleve. Jeg vil endda påstå, at hvis det kommer til stykket, så kan mennesker slet ikke lide dyrekød. Vi er den eneste dyreart, der koger steget eller på anden måde tilbereder det dyrekød vi spiser. Vi kommer salt, peber, eller andet krydderi på det, for at få dyresmagen væk. Vi parterer det i små stykker for at det ikke skal ligne et dyr. Jeg tror ikke, der er mange, når de ser de pæne pakker i forretningerne, der tænker over at det er fremstillet af et tidligere levende dyr, og at dette dyr har levet under de mest modbydeligste forhold et levende væsen kan komme til at leve under.
Hvis "humane" betyder menneskelige, så er der noget der tyder på, at vi måske skulle koncentrerer os om at gøre mennesker "humane" , så vi lærer at møde dyrene med menneskelige øjne. På den måde er der måske en chance for, at vi kan begynde at behandle dyrene ordentligt. Det er lige som om, at uanset hvordan landmændene behandler dyrene, så bliver det retfærdiggjort i økonomiens hellige navn.
Hvis den mængde korn man fodre en gris med, blev brugt direkte til menneskeføde i stedet for griseføde, så ville denne mængde korn kunne ernære 10 gange så mange mennesker. Og mennesket ville blive meget sundere.
Efter anden verdenskrig kunne fanger fra tyske koncentrationslejre berette om, at de var blevet behandler som dyr, eller værre. Jeg tror næppe, at de kunne være blevet behandlet værre end dyr.
Men hvorfor skal mennesker i det hele taget behandles anderledes end dyrene. Man burde sætte en standard, der påbød, at ingen må behandle dyr ringere end mennesker. Jeg tror ikke der findes grænser for hvad man er i stand til at byde dyrene, i produktionens hellige navn. Det er så modbydeligt, at hører, når landmændene bruger ordet produktion om de levende væsener, de har i deres varetægt.
Dyrene er jo trods alt vores brødre og søstre i det store hjul eller kredsløb. Vi lever og indånder den samme luft. Vores organer er indrettet ens. Den største forskel er, at vi ser forskellig ud. Det er utroligt, at man stadig kan bevare det livssyn; at mennesker skal herske over dyrene, fordi kirken, som altid har være magthavernes højrehånd, har haft interesse i at fejlfortolke 1. Mosebog. En ældgammel religiøs skrøne, som er den direkte årsag til, at landmændene kan gøre med dyrene som de har lyst til. Og deres lyst må nok siges at være stor.
Det er kun 150 år siden man gjorde det samme med slaver. Man sagde, at de sorte havde ingen sjæl, altså kan de ikke blive kristne, og må være dyr, og så har de kristne ret til at gøre med dem som de vil. Og det gjorde man så. Vi har ikke landbrug i Danmark; vi har en masse koncentrationslejre for dyr. Ja hvis der er noget der kan gøre mig rasende, så er det dette modbydelige svineri der foregår på landet. Og der er jo ingen, der kan komme de stakkels dyr til undsætning. Landmændene er åbenbart ikke komme videre i deres udvikling. Men det er jo som regel også dem der stadig er religiøse.
Hvis nogen skulle få den tanke, at tro, at jeg er bybo og romantiker, så tro endelig om. Jeg er opvokset på landet, og har arbejdet med dyr, som bondekarl fra jeg var 12 år til jeg var 18. Det er mange år siden, men jeg så rigeligt. Det er desværre ikke blevet bedre siden 1960. Tvært imod.
Preben Eriksen