Den nemme løsning vil være, at en vegetar er en, der ikke spiser animalske produkter. Men så let er det naturligvis ikke.
Nogle "vegetarer" spiser fisk og fjerkræ. Er fisk og fjerkræ da ikke kød? Den lette test er, om du kan få en kylling eller en rødspætte til at gro i din urtehave. Kan du, er de sandsynligvis vegetabilske, og du er dermed vegetar. Men suk, vi har endnu ikke hørt om tilfælde, hvor dette forsøg er lykkedes.
Næste spørgsmål gælder mælkeprodukter og æg. Er de vegetabilske? Næh, ikke ifølge førnævnte test. Men her holde testen ikke. For mange vegetarer accepterer mælkeprodukter og æg. De hedder lakto-ovo vegetarer.
Hvad er så rigtigt, og hvad er forkert. Foreningen Vegetaren tager ikke stilling. Det må hver enkelt gøre op med sig selv. Og føler de, at de vil spise fisk eller fjerkræ, så skal de naturligvis gøre det. Det handler om at spise, hvad man selv finder rigtigt - ikke hvad andre finder rigtigt.
I det følgende vil vi kort gøre rede for de forskellige vegetartyper:
Vegetarbegrebets oprindelse
Begrebet vegetar stammer fra 30. september 1847, hvor det første gang blev brugt officielt. Årsagen var stiftende møde hos The Vegetarian Society of the United Kingdom. Ordet stammer fra det latinske vegetus, der betyder hel, sund, frisk, livlig. Før vegetarbegrebets indførsel i 1847 blev ikke- kødspisere kaldt Pythagoreans efter den gamle græske vegetar Pythagoras.
Lakto-vegetarer
Lakto stammer fra Lac, og betyder mælk. Lakto vegetarer spiser altså
mælkeprodukter.
Lakto-ovo vegetarer
Ovom stammer fra latin, og betyder æg. Lakto-ovo vegetarer spiser således
både mælkeprodukter og æg.
Veganer
Veganere spiser kun fødevarer fra planteriget (bønner, korn, rodfrugter,
frugt, bær og grøntsager). Mange veganere undgår endvidere produkter, der
stammer fra udnyttede dyr (f.eks. uld, honning, silke, læder).
Veganere skal være opmærksomme på B12-vitamin mangel. Desværre forsøger en del veganer hjemmesider at bagatellisere dette, men faktum er, at der findes ingen direkte plantekilde til B12, og produkter beriget med B12 skal tages med forbehold, da vitaminværdien helt kommer an på produktets tilberedelse. B12 mangel er alvorligt, og vitamintilskud er derfor at anbefale. Tal eventuelt med en læge, hvis du er i tvivl om du får B12-vitamin nok. Lakto-ovo vegetarer får B12 fra både mælk og æg.
Diætisk veganer
Følger vegansk diæt, men søger ikke nødvendigvis at undgå animalske
produkter (ikke-fødevarer). Begreberne er ofte flydende, og mange kalder
konsekvent begge grupper veganer.
Fruitaner (frugtspiser)
Håber du kan lide æbler og pærer - for fruitaneren spiser primært
frugter. Definitionen er, at man ikke dræber planter. Eksempelvis kan en pære
plukkes uden at træet dræbes - en gulerod kan ikke hives op uden at dræbe
planten, så gulerødder er fy-fy. Her gælder naturligvis samme B12 advarsel
som for veganer.
Makrobiotiks kost (makrobiotiker)
Tillader en lille smule fisk, men ellers vegetabilsk kost.
Andre begreber
Især på engelsk findes en række andre begreber - de fleste er ikke
oversat, men betydningen er forklaret på dansk:
Semi-Vegetarian:
Spiser mindre kød en gennemsnittet, men er ikke per definition vegetar. Kaldes
også pseudo-vegetar.
Pescetarian:
Vegetar, der spiser fisk.
Herbivore:
Spiser primært græs og planter. Ikke nødvendigvis vegetar.
Plant-eater:
Spiser hovedsagelig planter. Ikke nødvendigvis vegetar.
Kosher:
Mad produceret efter et komplekst sæt jødiske regler. Betyder ikke
vegetar.
Pareve (Parve):
En Kosher kategori. Produceret uden kød, mælkeprodukter eller produkter
afledt heraf. Æg og almindelige fisk er Pareve, skaldyr er ikke.