Kampagner / oplysninger   

Skal vi i det hele tage støtte alle disse velgørenhedsindsamlinger og læne os op af disse meningsdannende fænomener. Mit svar er afgjort nej.

Man kan spørge sig selv, hvad det er for en slags mennesker, der f.eks støtter sultne børn i et land der er ramt af krig, ruin og kaos, mens de i virkeligheden er hamrende bedøvende ligeglade med disse sultne børn / mennesker. Beviset på, at de er ligeglade, dokumenteres ved, at det åbenbart er nødvendigt, at stille en kendt person op som blikfang, for at nogen overhovedet gider lytte endsige gøre noget. Hvis mennesker har en naturlig trang til at hjælpe, så ville de gøre det, hvis bare de blev almindelig oplyst om problemet. Nej vi gør det kun hvis en kendt person har sagt OK, altså autoritetstro. Vi lader os lede og styre som veldresserede hunde.

For mig er det ikke ligegyldig med hvilken ånd man giver almisser. Hvis en befolkning er truet, påvirket eller lokket til at give almisser, så er denne almisse besmittet. Er den derimod uopfordret givet af et godt hjerte, så er det en god almisse, der gavner et godt formål. Men i disse baner tænker man slet ikke mere. I dag drejer det sig om for disse kæmpe indsamlingsorganisationer, at skrabe så meget sammen som overhoved muligt. I nogle tilfælde endda med det vigtigste formål, at få deres fonde til at vokse. Samtidig er der en voksende tendens til, at der er gået politik i hjælpearbejde. Devisen: (I får al den hjælp i har brug for, hvis i bare vil indføre vestlig demokrati); altså lige som i korstogenes tid.

Hvis vi havde været et folk med et givende hjerte, så behøvede vi ikke opfordring, men kun information. Et gammelt ord siger: Lad pengene svede i din hånd inden du giver din almisse. Og det vil jeg også sige: Tænk dig godt om før du giver penge til f.eks. Red barnet, Røde kors, Kirkens korshær, AIDS fonden, Kræftens bekæmpelse og meget meget mere.

Eksempelvis kan nævnes i tresserne, hvor man indsamlede til børn i Biafra. Man reddede en masse børn fra sultedøden. Men hvilket liv fik disse børn bagefter. Og, hvem ved om ikke det er nogle af dem der i dag er de store bødler i Afrika, som hele verden foragter, selv Røde Kors, som jo efterhånden er blevet ret så politiske i deres almisse-udgivelser.

Hvordan skal det enkelte menneske kunne tage stilling til hvad det er de giver deres almisser til. Vi kender kun til kampagner, ikke til oplysninger. Og selv om vi kendte til oplysninger, så er det slet ikke vores opgave at hjælpe mennesker i en så fjern verden. Slet ikke da vi selv er et folk der lider af fattigdom. Vi er godt nok materielt rige. Men hvad hjælper det og have materiel rigdom, når vi alligevel er mental døde / mental fattige. Og vi har ikke engang så meget mentalitet tilbage, så vi er i stand til selv at se det. Altså vil jeg sige, at vi er ringere stillet end mennesker fra de fattigste lande. De er i det mindste klar over, at de er fattige, det er vi ikke. Men noget andet er, at vi burde vide, at hver gang vi giver dem 1 krone, så har vi allerede stjålet 10 kroner fra dem i form af billig erhvervsudnyttelse.

Selvfølgelig findes der mennesker der ikke lader sig bedrage af disse kampagner og budskaber. Men dette sker desværre med en masse uskyldige mennesker der ikke ved hvad det handler om. Man kører nemlig udelukkende på folks følelser, og trykker på de knapper der hedder angst og skyldfølelser, for at få folk til at give gaver. Og helt ærligt, så synes jeg, at den slags gaver lugter grimt.

Det er ikke ualmindeligt, at når et menneske f.eks. har gennemgået en kræftbehandling, begynder de straks at give penge til kræftens bekæmpelse. De gigtramte giver til Gigtens bekæmpelse. Dem med muskelsvind giver kontingent til muskelsvindfonden eller hvad den nu hedder o.s.v. o.s.v. Altså giver man i henhold til sin angst og skyldfølelse.

Jeg er stødt på adskillige mennesker, det mener, at det er igennem de mange kampanger fra forskellige humanitære organisationer, at man skal erhverve sig oplysninger om AIDS, Sult og naturkatastrofer, og mener samtidig, at hvis ikke f.eks. nødhjælpsorganisationerne havde deres kampanger, ville vi næppe være i stand til overhovedet at diskutere disse emner.

Men nej; vi får slet ingen informationer igennem kampagner. Dette er og bliver propaganda, beregnet til at tiltrække og chokere så manges mennesker som muligt. Tag eksemplet AIDS. Vi blev pumpet med løgn fra først til sidst om hvor farlig AIDS er / smittefaren. Hvis man under denne kampagne spurgte en hvilken som helst kyndig læge inden for AIDS, så ville man få af vide, at det i virkeligheden var nemmere at vinde den helt store gevinst i lotteriet, end at få AIDS. (Dette fortæller kampagnerne ikke noget om).

Hvis vi tager et eksempel som salmonellabakterien, så får vi af vide, at vi næsten ikke mere kan være sikker på at købe noget i butikkerne uden at blive syge, og at vi endelig skal være meget bange. Sandheden er snarere, at der ikke er flere salmonellabakterier end der nogen sinde har været. Men vi er i dag i stand til at måle med 1000 gange kraftigere instrumenter end tidligere. Og derfor støder man selvfølgelig også hyppigere på dem. (Dette fortæller kampagnerne heller ikke noget om).

Samtidig er der sket det yderst uhyggelige, at vi mennesker er blevet sterile. Vores køkkener ligner nærmest laboratorier. Dette er måske den største trussel, der nogen sinde har ramt menneskeheden. Hele vores krop / organisme, består af alle mulige bakterier og andre mikroorganismer, der hver især har det formål, at holde uhensigtsmæssige bakterier væk fra vores krop. Men for at vi kan bevare hele denne verden at bakteriehæmmende/ædende organismer, så er vi hele tiden nød til at drage omsorg for, at disse bakterier / mikroorganismer får noget at leve af. Altså at vi spiser noget urent. (Dette fortæller kampagnerne heller ikke noget om).

Hvad angår krigsramte og naturkatastroferamte områder. Så angår det faktisk slet ikke os. Problemet er, at vi er blevet for dovne til at sætte os ordentlig ind i, hvad det drejer sig om, og derfor kan alle disse nødhjælps / interesseorganisationer manipulere med os som de vil. Men måske er det snarere fordi vi ikke ønsker at kende virkeligheden, og i stedet for vælger at betale aflad.

Afrika havde i forrige århundrede et befolkningstal, der svarede til hvad landet kunne mætte af munde. Så kom europæerne og lavede industri, samt pressede vores forfærdelige kristendom ned over hovedet på dem, og som forårsagede, at vi total smadrede deres kultur. De bragte medicin med ud i de tyndt befolkede områder, hvad jeg betragter som det allerværste. Dette betød nemlig, at befolkningerne (de syge) voksede med eksplosiv hastighed, fuldstændig i strid med den afrikanske natur. Det vi har set lige siden, har udelukkende været nød, krige og elendighed, som følge af europæernes utidige indblanding, med industri, religion og demokrati.

Vi europæer er blevet så plaget af angst for døden, så vi for en hver pris gør alt hvad der står i vores magt for at redde liv. Det er næsten blevet til en religion for os. Vi har totalt overset, at der er noget der hedder KVALITET, livskvalitet, og hvor MÆNGDE, livsmængde i stedet for er blevet nøgleordet.

Vi blander os i krigene i det tidligere Jugoslavien. Hvis vi havde holdt os helvedes langt væk, så havde den krig været overstået for mange år siden, med kun halvt så mange ofte, og kun den halve elendighed. (Men dette hører vi heller ikke noget om i TV-avisen eller BT eller Ekstrabladet).

På grund af kampagner og massesuggestion anskaffer vi os så mange statussymboler, så vi næsten er nød til at arbejde døgnet rundt. Og som jeg har skrevet andet sted, så komme børnene i allersidste række. Først når vi har opnået karriere, fået hus og bil o.s.v., i henhold til hvad reklamer og kampagner har lært os, så er der plads til børn. Vi har ladet os styre af en udvikling, fordi vi har ladet os nøjes med informationer fra aviser, ugeblade, tv-avisen, kampagner, propaganda, m.m.

Jeg er hamrende sikker på, at inderst inde, så er dem der bidrager til en eller anden hjælpeorganisation, lige som jeg, bedøvende ligeglad med at hjælpe. De skaffer sig aflad ved at give en tier til nødhjælp, og ikke andet. De bedøver deres dårlige samvittighed, der er blevet pålagt dem af kampagner fra disse hjælpeorganisationer. Jeg husker fra den tid (i mine unge dage) hvor jeg læste Bibelen. Der står et sted noget om indsamlere. Der står om: "DEM DER OPÆDER ENKERS BO". En enke er i denne sammenhæng en FATTIG enke. Og det er jo netop dette det drejer sig om. Det er nemlig altid de FATTIGE, UOPLYSTE, at disse kampagner er rettet imod. Man kunne sige, "fattige i ånden", eller "fattige i bevidsthed om sig selv og sine omgivelser".

Et sted i Indien er der fundet et indskrift under en bro. Der står følgende: "Denne verden er en bro; gå over den, men byg ikke dit hus derpå".

Preben Eriksen