Obligatorisk DNA-test       

Man kan spørge sig selv: Er der slet ingen grænser for hvor langt man vil gå i fremskridtets navn. Pressen skal nok få denne obligatoriske DNA test gennemført.

I TV-avisen oplever man en TV-vært stille følgende spørgsmål til en politiker, som var imod obligatorisk DNA-test: "Vil du være skyld i, at en morder går løs, ved at stemme imod en DNA-test".

Det er en underlig måde at føre journalistik på, og der er på den måde spørgsmålet blev stillet på, ingen tvivl om, hvilken holdning TV-værten havde til dette spørgsmål. Og jeg vil lige understrege, at en TV-værts holdning, så sandelig ikke er uden betydning, når det drejer sig om meningsdannelse. Jo desværre, denne lov om obligatorisk DNA-test skal nok komme, og det vil gå hurtigt.

Jeg har svært ved at se nogen som helst fordele ved DNA-tester. Tvært imod. Det er med dette, ligesom med militæret. Når det ene land opfinder et våben, så går der kun ganske kort tid før fjenden har et forsvar imod det.

Hvis DNA-test bliver obligatorisk, så vil voldsforbryderne bare gøre sig yderligere anstrengelser for at udslette ethvert spor, der kan afsløre forbrydelsen. Jeg tænker her på afbrænding af ofret, eller anden form for destruktion. Derved står politiet måske så tilbage med en morder, hvor der mangler et lig. Man kan i hvert tilfælde ikke komme udenom, at det er en gevaldig optrapning vedr. opklaringsværktøj. Og så kan man jo spørge sig selv: Hvorfor denne optrapning. Hvorfor ikke sætte større ressourcer ind på forebyggelse af forbrydelser. Herunder analyse af, hvilke dele af vores samfundsstruktur der opfostre forbrydere.

Hvis det bliver obligatorisk, at samtlige borger, skal optages i en DNA-test-journal, så tror jeg, at det er de færreste der er i stand til at overskue, hvad det evt. vil kunne indebære. Det kan nemlig godt være, at det vi laver i dag er lovligt, og at vi i dag er villig til at følge loven meget langt hen ad vejen. Men hvem ved hvad der bliver forbudt i morgen. Og hvem ved, hvor langt vi er villig til acceptere fremtidige love ("EU love"). Findes der mon overhovedet nogen der med sikkerhed kan sige, at de aldrig har været på kant med loven. Og hvem ved hvor politiets og lovgivningens grænser går for brugen af et sådan register, når det først er kommet i hus. Men på et sådan tidspunkt, er der ingen vej tilbage.

Vi må heller ikke glemme, at forbrydere, uanset hvordan vi betragter dem som umennesker eller montrer, så er de trods alt et produkt af det samfund, som vi alle sammen er med til at skabe.

Jeg vil kalde denne DNA-test journal for en klapjagt, på mennesker, der i forvejen er klemt. Det er så nemt at sige ja, det skal vi have, så længe det ikke er os selv der er forbryderen. Men forbryderen ligger måske godt gemt i mange flere af os end vi regner med. Men hvis det var DIG der havde forbrudt dig, ville DU så ønske en opklaring allerede samme dag du havde begået forbrydelsen. Ja måske et absurd spørgsmål? Men særdeles relevant.

Et eller andet sted inde i mig, er der noget ETIK, der siger, at der altid SKAL være en smutvej. I fængslerne har man noget af det samme, man ligesom lader en smutvej stå åben, eller i hvert tilfælde, sørger man for, at fangerne til stadighed har et håb om flugt.

Så vidt jeg ved, findes der en lov om, at man ikke må spærre et vandløb 100% med en åleruse, fordi ålen skal have en sjanse for at slippe udenom.

Hvis politiet får held med at gennemføre denne DNA -lov, hvad bliver så det næste. Inden for de næste 10 år, står forskerne med en viden om menneskers arvemasse, og hvor de vil føle sig i stand til ved hjælp af DNA’ et, at se hvem der udvikler sig til voldtægtsforbryder eller morder. Skal vi så også gå med til at sige: Lad os indfange dem inden de begår forbrydelsen. Denne problematik ligger faktisk lige om hjørnet. Så vil argumentet være følgende: "Det må da være bedre at lukke manden inde inden det går ud over en uskyldig". Og folk vil bævrende svare; ja selvfølgelig.

Preben Eriksen