Pressen og
løgnen ![]()
Jeg er da udmærket klar over, at ingen journalister bevidst lyver for at blive afsløret.
Det er jo netop det deres lange uddannelse går ud på, at lære dem, hvordan de undgår
at blive afsløret. Hvordan man pakker sagerne ind, således, at folk tror det er den rene
sandhed. Vi ser da også tit, at folk siger: Det må jo være rigtigt, for det står jo i
avisen. Og som jeg skrev om tidligere, Pressen er DEN NYE TRO, i stedet for kirken. Vi er
ligesom med religionen, afskåret fra at kontrollere påstandene.
Hvem var det der f.eks. malede et "portræt" af Per Stig Møller, da han skulle
afløse Hans Engel. Hvem i alverden har sørget for at fremskaffe Per Stig Møllers
Generalieblad hos politiet. Man prøver med sådanne snedige manipulationer, at give
befolkningen et billede af manden, og sige, se, sådan er han. Hvis man ikke kan se, at
det er løgn og magtmisbrug, så er man virkelig langt ude at køre.
Aviserne bruger tit udtryk som : Folk raser, eller: de eller de er vrede over, eller nu er
der rører hos de eller de. Eller mange mennesker mener det og det. Eller endnu
værre er udtrykket: Flere og flere mener.
Ved du hvad: Folk mener ikke en skid i al almindelighed, eller er vrede over noget
bestemt, eller raser over noget af det de skriver om. Men mange mennesker synes nok, at
når nu avisen skriver, at folk ikke kan lide Statsministeren; ja så går det nok ikke
rigtig mere, at synes om ham alt for offentligt. Og på den måde er det pressen, og
pressen alene der raser eller er vrede eller ikke kan lide Statsministeren o.s.v. Og så
følger folk efter. "Man gør vel som præsten siger".
Men det jeg taler om HER, det er nemlig selve løgnen, som folket lever på. Da man ikke
har nogen mening om noget som helst selv, og da det "kræves" at man er
almindelig alviden om de daglige begivenheder, så læser man omhyggelig morgenavisen på
vej til arbejde, for at have en mening i frokostpausen.
Men som Knagsted udtaler det i Gustav Hvids film, "Livsens ondskab" : (Folket er
ikke idealister, folket er bedøvende ligeglad med politik. Folk er kun interesseret i
deres mad og legetøj). Endvidere siger han: Man er efterhånden ved at gøre folket til
et 4. punkt i treenigheden
Og det er lige hvad det her handler om. Og derfor kan pressen kører rundt med folket som
de vil. Fordi folk er usikre, alle til hobe, og sukker efter en autoritet, der hele tiden
kan fortælle dem hvad de skal tænke og sige og gøre og mene. Og så længe pressen
bevarer sin autoritet, ved at skrive i den journalistiske form, som de gør, så har de
virkelig magten over folket. "DET TRYKTE ORD"
Pressen ved at de har magten, men afslører det ikke.
Folket lader sig bilde ind, at de har magten, men affinder sig med at pressen har den,
sålænge pressen ikke afslører det. På den måde kan man sige:
At pressen og folket leger en leg, der går ud på, at de leger, at de ikke leger.
Den samme metode er i øvrigt tidligere anvendt i terapeutisk behandling af skizofrene
mennesker.
Preben Eriksen