Det går efterhånden op for
mig, at Danmark, samt en række andre vesteuropæiske lande, er kommet ud i en
alvorlig identitetskrise. Der er flere symptomer på denne krise.
For det første kan vi ikke
finde ud af, om vi fremover skal være en selvstændig stat, eller om vi vil
drukne os i mængden udenfor. Dette er i sig selv en utryg situation for den
enkelte borger, der nu engang lever i et samfund; hvilken nationalitet det tilhører,
eller om vi overhovedet har en nationalitet. Man kan sammenligne det med et
barn, der bliver flyttet mellem forældre og plejeforældre.
Vi foretrækker som bekendt, at
have et samfund, da alternativet til samfundsformen er naturloven. Naturloven,
er alles kamp mod alle.
Et samfund er en pagt der er
indgået mellem et folk og dets vedtagne styreform. Denne pagt indeholder en
aftale om, at folket ikke tager loven i egen hånd. Til gengæld lover
styreformen folket en sikkerhed og tryghed.
Jeg mener afgjort, at der er
sket et alvorligt brud i denne samfundspagt. Gentagne gange ser jeg i Tv-avisen,
politiet udtale sig i vendinger som, ”vi har ikke tid til, at tage os af
indbrud eller lignende”, eller ”vi må prioritere”. Det er muligt, at
politiet har for travlt, men uanset hvad der er årsagen, så er det et brud påsamfundspagten.
Men hvis en pagt bliver brudt
fra den ene parts side, er der vel ikke noget at sige til, at den anden part,
selv tager loven i egen hånd.
Jeg synes, at det er en uheldigt
tendens, at overlade en befolkning til anarki, i en tid hvor vi samtidig er et
folk i identitetskrise.
Jeg forstår godt den modstand
der er imod gentestjournaler, set i lyset af ovenstående. Mange unge og vel også
os lidt ældre, har svært ved at gennemskue samfundet systemer og love. Måske
kan det vi er i gang med at lave i dag, være kriminelt i morgen, så er det
ikke så morsomt at stå i en gentestjournal. Eller hvis politiet ikke har tid
til, at komme ud til et indbrud eller overfald, så kan jeg meget hurtigt blive
kriminel, eller finde andre der vil være det for mig. Nej jeg vil nødig stå i
et sådan register.
Måske skulle man se på disse sammenhænge, når man
spekulerer på hvad årsagen er til rockerkriminalitet eller hvorfor nogle har
lyst til at kalde sig nynazister eller lignende.