Samfundspagten         

Det går efterhånden op for mig, at Danmark, samt en række andre vesteuropæiske lande, er kommet ud i en alvorlig identitetskrise. Der er flere symptomer på denne krise. 

For det første kan vi ikke finde ud af, om vi fremover skal være en selvstændig stat, eller om vi vil drukne os i mængden udenfor. Dette er i sig selv en utryg situation for den enkelte borger, der nu engang lever i et samfund; hvilken nationalitet det tilhører, eller om vi overhovedet har en nationalitet. Man kan sammenligne det med et barn, der bliver flyttet mellem forældre og plejeforældre. 

Vi foretrækker som bekendt, at have et samfund, da alternativet til samfundsformen er naturloven. Naturloven, er alles kamp mod alle. 

Et samfund er en pagt der er indgået mellem et folk og dets vedtagne styreform. Denne pagt indeholder en aftale om, at folket ikke tager loven i egen hånd. Til gengæld lover styreformen folket en sikkerhed og tryghed. 

Jeg mener afgjort, at der er sket et alvorligt brud i denne samfundspagt. Gentagne gange ser jeg i Tv-avisen, politiet udtale sig i vendinger som, ”vi har ikke tid til, at tage os af indbrud eller lignende”, eller ”vi må prioritere”. Det er muligt, at politiet har for travlt, men uanset hvad der er årsagen, så er det et brud påsamfundspagten. 

Men hvis en pagt bliver brudt fra den ene parts side, er der vel ikke noget at sige til, at den anden part, selv tager loven i egen hånd. 

Jeg synes, at det er en uheldigt tendens, at overlade en befolkning til anarki, i en tid hvor vi samtidig er et folk i identitetskrise. 

Jeg forstår godt den modstand der er imod gentestjournaler, set i lyset af ovenstående. Mange unge og vel også os lidt ældre, har svært ved at gennemskue samfundet systemer og love. Måske kan det vi er i gang med at lave i dag, være kriminelt i morgen, så er det ikke så morsomt at stå i en gentestjournal. Eller hvis politiet ikke har tid til, at komme ud til et indbrud eller overfald, så kan jeg meget hurtigt blive kriminel, eller finde andre der vil være det for mig. Nej jeg vil nødig stå i et sådan register. 

Måske skulle man se på disse sammenhænge, når man spekulerer på hvad årsagen er til rockerkriminalitet eller hvorfor nogle har lyst til at kalde sig nynazister eller lignende. 

Preben Eriksen