Heldigvis findes der ingen facitliste over menneske / dyrelivet, og dermed er der også frit slag for hvad der er sandheden, når det angår begrebet dyremishandling. Jeg selv tror på, at det er sandheden, uanset hvilket menneskesyn man har. Vi vil jo altid tale ud fra det sted hvor vi befinder os på sandhedens bjerg. Altså har dette noget med menneskesyn at gøre, om man er imod eller for dyreforsøg / mishandling.
Vi skal ikke mere end et par hundrede år tilbage i tiden, hvor de kristne to på slavetogt, og hvor de sagde, at slaver var laverestående end mennesker, og at negre i det hele taget ikke var mennesker. Det var virkelig et livssyn, som men mente ret så alvorligt, indtil man blev klogere. I dag vil alle da sige, at negre er mennesker lige som alle andre. Men det jeg vil sige er, at menneskers sandhed ændre sig fra det ene århundrede til det andet.
Pr. definition ser jeg ikke noget galt i, at det ene dyr / menneske æder det andet. Dette foregår overalt i naturen. Problemet i dette emne er, at mennesker har hævet sig over naturen, (altså i fantasien). Det kan nemlig ikke lade sig gøre, at melde sig ud af naturens orden. Uanset om vi bruger den ene eller anden målestok for vores værd, i vores tilfælde intelligensen, så er vi stadig underlagt naturens orden. Geparden kunne sige, at den er det vigtigste på jorden, fordi den kan løbe hurtigere end alle andre. Giraffen har den længste hals o.s.v. Et hvert væsen kunne uf fra denne terminologi med rette håndhæve at netop den, var en særligt udvalgt skabning, lige som mennesker gør det ud fra intelligensens målestok. Det er klart, at set med mennesker øjne, da er det vigtigste for os, at vi overlever som art, og det er da også indlagt i vores gener, at vi drager omsorg derfor.
Men for mange hundrede år siden blev der puttet religion ind i mennesker. En kraftsvulst vil jeg kalde den, der forkludrede vores syn på os selv. Vi begyndte at bilde hinanden ind, at vi var "åndelige" væsener, der skulle lægge det naturlige bag os og bekæmpe det med alle midler. Det åndelige kaldte man det gode og det naturlige kaldte man det onde. Dette forkvaklede livssyn ser vi så resultatet af i dag.
Det svarer til at nogle mennesker, og de findes; der kun bruger deres hoved; de asiatiske "lamaer" til eksempel; de har fra barns ben kun brugt deres hoveder, og de har stort set ingen følelser i resten af kroppen; (En LAMA er bundet stramt ind fra halsen og nedefter fra ganske lille til han bliver voksen), det eneste de skal lære at bruge er intelligensen. Hvis sådan en lama pludselig mente, at hans hånd var i vejen for ham, så kunne han faktisk skære den af, og ville ikke savne den. Det samme kunne han gøre med sine ben, og den øvrige krop ligeså. Han bruger jo kun hovedet. Det vil først gå galt, når han skal til at spise og drikke. Men så er det for sent.
Jeg mener, at ethvert dyr, fugl, fisk eller plante, i en større helhed er Eet stort legeme, og vi kan ikke bare skære noget af det væk eller gøre med det som vi finder for godt, uden at det får en indflydelse på det øvrige legeme. Men dette er kun den ene side af sagen.
Vi er som mennesker underlagt VALG, altså at gøre eller ikke gøre. Dette medføre et ansvar for dette valg eller en konsekvens. Vi har med andre ord mulighed for at efterrationalisere, om det var det rigtige valg, for så at kunne handle anderledes en anden gang. Da vores handlinger har en konsekvens, så følger der også en samvittighed, på grund af religionen, der handler om godt og ondt.
Jo mere vi mennesker UNDERTRYKKER samvittigheden, jo mere hårdhjertet bliver vi (forhærdet).
Jeg siger ikke, at vi skal UNDERKASTE os samvittigheden, men vi er nødt til at tage højde for, at den er i og alle sammen, indlagt som arv, (kraftsvulst) igennem århundrede generationer. Hvis vi ignorerer den, så rådner vi simpelt hen op af indestængte fortrængte følelser.
Det der sker i dag er, at vi som mennesker bilder os ind, at vi kan det hele. "Vi har smidt gud ud". Og gang på gang slår vi hinanden i hovedet med sætninger som. Hvem siger det? Hvor står det skrevet? O.s.v.
Men, -hvis vi bare havde smidt gud ud. Hvis vi bare havde smidt samvittigheden ud, så havde vi ikke direkte påført os mental skade. Men det har vi ikke: Overtroen lever i bedste velgående, såsom: Juleaften, dåben /konfirmationen, bryllupper, begravelser, Astrologi, heeling, dyrkelse af sten, Nye religioner opstår, forskellige ismer, idoltilbedelse og meget andet. Alt dette vidner om, at mennesker alligevel ikke har smidt gud ud. Og derfor må vi som mennesker stadig tage højde for, at der er noget der hedder SAMVITTIGHED, som er i stand til fortære et menneske på rekord tid.
Altså skal vi ikke bare opføre os ordentlig mod vores brødre og søstre (dyrene), for på længere sigt at overleve som art. Men også for vores egen helbreds / psykes skyld på kort sigt, lige her og nu.
Preben Eriksen