Sandheden om livet       
Det danske samfund har hidtil bygget loven på den kristne tro. Sådan er det heldigvis ikke mere.
FØDSEL OG DØD, OG DERMED LIVET,  HAR IKKE NOGET MED TRO AT GØRE. Fødsel og død er lig med VIDEN om SANDHED, og heraf kommer LIVET; det der er imellem disse to poler. Det er det der er livskraften. Lige som lyset fra en pære, er resultatet af plus og minus.

Man kan tro på, at livet er en GAVE. Ja, man kan tro på så meget. Men bliver det en større sandhed fordi der er mange der siger og tror på det samme? Nej Sandheden om fødsel og død, er lige præsis det, som det enkelte Liv lægger i det, som igen afhænger af hvor meget bevidsthed det har om dets fødsel og død. Og det er Sandheden.

Ingen er berettiget til med en tro, at fortælle andre hvad der er rigtigt og forkert. Selv med Sandheden i hånden, ville det være uberettiget. Sandheden rummer kun dit eget liv, det rummer ikke de andres. De har deres sandhed.

Der er ikke nogen mennesker der ønsker at ødsle med deres liv, eller at smide det væk, som det påstås. Nej alle klamrer sig til livet, om det er lille eller stort. Men for nogle er det utroligt svært, at holde sin i live, fordi deres energi konstant bliver tappet. De er oplært til, at henholde sig til andres sandheder, og dermed at svigte sig selv.

Dermed har jeg vist klart antydet, at den såkaldte kristendom er det samme som ANTIKRIST.

Begrebet Kristus betyder indsigt og visdom om sig selv, eller SELVET. Og er man først nået dertil, så er man virkelig blevet til noget. Så er man nemlig kommet helt ned på jorden, hvor der er plads til kærlighed, der i virkeligheden er det samme som frihed. Der er der også plads til barmhjertighed.

Jeg tror i virkeligheden, at de fleste mennesker ønsker frihed. De fleste mennesker der ser et dyr lide, er da altid villige til, at hjælpe det af med livet, eller lindre dets smerte. Men lige så snart det er mennesker, så kommer moralen, etikken, fordommen, loven og præsten med pegefingeren. Det er dem der suger kraften ud af mennesket.

Preben Eriksen