Vi elsker vort land       

Man høre ofte nogle mennesker sige, at Danmark er et latterligt land, en bananrepublik o.s.v. Vi skal bestemt ikke flove os over at være danskere. Det er korrekt, at der er mange ting der kan laves om på, og det skal der også. Men vi er et land på godt og ondt, præcis som alle andre vestlige lande. Vi må bare ikke stoppe kritikken. Derimod, hvis man bare siger "bananrepublik", "fjollede land" eller andre nedladende ord, uden at kunne underbygge det, så er det personen, der siger det, som er en "banan" eller "fjollet".

Det kan godt være, at der er andre lande der kan noget vi ikke kan. Men for det første er vi et lille land, og for det andet, så kan vi måske noget de andre ikke kan. Janteloven findes i stort set alle lande. Det hedder bare noget andet, og bliver udtrykt på en anden måde. Der er nogen der tror, at græsset altid er grønnere ovre på den anden side. Når de så er er kommet over på den anden side og har skidt dette græs til, så er dette græs også det rene lort. Og på den måde bliver man ved med at skifte græsmarker.

Det land jeg bor i, er verdens bedste land. Dette er et væsentligt grundlag for en god livskvalitet. Det man holder af, ønsker man også at bevare, forsvare, reparere, vedligeholde, fornye og gøre noget for. Hvis vi ikke som menneske har denne territoriebevidsthed eller rødder om man vil, så er det man bliver rastløs, statsløs og ender meget ofte med snuden i vejret. Vi ser et tydeligt eksempel med færinger, der er flyttet til Danmark. De giver tit udtryk for en form for hjemløshed: Snart flytter de tilbage til Færøerne, for så ret hurtigt at vende tilbage til Danmark igen, o.s.v. Endnu værre er det det gået med grønlænderne.

Det kan godt være det ikke er moderne at have fædrelandskærlighed, (et forfærdeligt ord for øvrigt), men det har dog alligevel en naturlig grundlag og berettigelse, at elske det land man bor i.

Preben Eriksen